Vi tror på, at alle borgere kan komme ud af deres hashmisbrug*. ALLE.

De skal bare have den rigtige hjælp til deres hashafvænning.

Arbejder du med borgere, som har et hashmisbrug – og som har brug for hashafvænning – enten i socialforvaltningen, i jobcenteret, på børne- og ungeområdet eller på et bosted – og har i ikke selv uddannede HAP-konsulenter i kommunen, så kan en certificeret HAP-konsulent hjælpe jer. 

Vores effektivitet er 75% – dvs. vi er i stand til at hjælpe 3 ud af 4* til at blive hashfri, efter et 6 ugers samtaleforløb, og de er stadig hashfri, når vi tjekker ind igen efter 3 måneder, og igen efter 12 måneder.

Vi giver borgeren et fuldt stop med hashen. Ikke endnu en pause.

*vi hjælper også med andre samtidige misbrug udover hashen.

Borgere med et hashmisbrug

Hvilke udfordringer møder du som sagsbehandler?

Sidder du i socialforvaltningen og har en af dine borgere brug for misbrugsbehandling?
Sidder du på et Jobcenter med borgere, der kører i ring?
Sidder du på børn og Unge området /Specialrådgivning?
Har du en ung i misbrug placeret på et opholdssted?
Har du borgere med PTSD eller traumer, der ikke kan komme i gang med livet igen?

Vi hjælper borgeren ud af hashmisbrug OG andre samtidige misbrug.

Som beskrevet her, er der gode grunde til ikke bare at tage hashen langt mere alvorlig, men også at bringe hashen forrest i et behandlingsfokus, hvis behandling skal lykkes.

Hos Komphash hjælper vi den der er fanget i misbrug – uanset hvad misbruget består af – og hvad personen definerer som “hovedproblem”.

Blandingsmisbrug: Behandling af hasmisbruget er nøglen

 

Visitation

Visitationen til vores tilbud foregår gennem sagsbehandleren.

Nedenstående oversigt giver dig et overblik over, hvilke paragraffer der kan benyttes:

Kommuner med unge under 18 år indskrevet på opholdssteder, kan bevillige misbrugsbehandling efter anbringelsesloven SEL §52.3.7 ”Følgeugift af anbringelse”.

Kommuner med unge under 18 år kan bevillige misbrugsbehandling efter SEL 101 stk. og 52.3.3

Formuleringen i indstillingen til visitationsudvalget kan være:

Der træffes d.d. afgørelse om misbrugsbehandling til XXX iht. Lov om Social Service § 52 stk. 3 nr. 3 jf. § 101. Omfanget af indsatsen er…

Formålet med indsatsen er, at XXX opnår andre og mere hensigtsmæssige strategier til at håndtere tankemylder, uro og søvnbesvær (hvis det er det udfordringen er) og således kan nedbringe sit forbrug af euforiserende stoffer. Der følges op efter gældende lovgivning.

Paragraf 52.3.3 Familiebehandling (behandling af den unges/familiens vanskeligheder)


Paragraf 52.3.2 Familiekonsulentstøtte (praktisk, pædagogisk støtte til familien)


Paragraf 52.3.6 Kontaktperson (praktisk, pædagogisk støtte til den unge)


Paragraf 71.2-5 Samværskonsulent (pædagogisk støtte til familien)


Paragraf 52.3 kan være en mulighed sideløbende med en børnefaglig undersøgelse, når situationen kalder på, at det er den indsats der er brug for:

“Støtte sideløbende med en børnefaglig undersøgelse skal iværksættes efter servicelovens § 52, stk. 3, i de tilfælde, hvor det er af væsentlig betydning for et barns eller den unges særlige behov for støtte, og hvor særlige forhold taler for at iværksætte foreløbig eller akut støtte, allerede under udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse”.


Paragraf 11.3.4 når situationen kalder på, at det er den indsats, der er brug for: formålet er at understøtte det tidlige forebyggende arbejde på børne- og ungeområdet, og give kommunerne mulighed for at sætte ind tidligt, inden problemerne vokser sig så store, at der bliver behov for mere omfattende indsatser.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at støtte efter nr. 1-4 kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde følgende forebyggende indsatser:

  1. Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser.
  2. Netværks- eller samtalegrupper.
  3. Rådgivning om familieplanlægning.
  4. Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en ungs eller familiens vanskeligheder.

Terapi virker. Men nogle gange er der brug for mere.

Nogle af de misbrugere der vender tilbage, har oplevelser fra tidligere i deres liv, som gør det svært for dem at håndtere situationer og begivenheder i nuet. Disse misbrugere har brug for noget mere og – eller – andet end tale-terapi, for at vi kan hjælpe dem.

Her kan somatisk terapi hjælpe.

Christopher Schmitz

Hvem er vi?

Danmarks førende ekspert i hashmisbrug

Jeg hedder Christopher Schmitz og har arbejdet med hashmisbrug i 20 år.
Det er ikke for alle at ryge hash. I det øjeblik du tager det første sug, træder du ud på en glat bakke. Nogle ender i bunden af den bakke.
Der sidder jeg og griber dem…
Jeg ville ønske at jeg kunne gribe dem før. Eller fortælle dem, at de aldrig skulle være startet. For hashrygning kan have store konsekvenser for et menneskes liv.
Men ofte ser du først signalerne, når det er ved at være for sent.

Hos komphash har vi forfinet vores behandlingsmetode, så vi i dag kan hjælpe 3 ud af 4.
Alligevel arbejder jeg hver dag på at forbedre den succesrate og uddanne flere behandlere, fordi jeg ved, hvor mange der stadig har brug for hjælp.

LÆS mere om Christopher her

Vil du have hjælp til en af dine borgere?

Vi dækker det meste af Danmark

Det siger fagpersonerne

” Jeg har fået råd og vejledning angående en ny tilgang til min klient. Dette har hun profiteret meget positivt af og er nu mere motiveret end nogensinde før samt nået længere i forløbet end ved tidligere forsøg.

Hun formår at være i følelsen, når trangen melder sig, og bruger alle de redskaber, hun har tillært sig, under forløbet med HAP. Jeg er stor fan af HAP-metoden. Den er nem, overskuelig og forudsigelig for min klient og dette giver tryghed både for hende og jeg selv.

– Mia

”HAP-metoden sætter kendt viden i system i en enkel og anvendelig metode, og må anses for at være en stor gave til behandlere. Bogen indeholder så meget viden og så mange erfaringer samlet på ét sted, at jeg nemt kan tilslutte mig bogens titel: ”den vigtigste bog jeg nogensinde har læst om cannabis”.

– Berit (Misbrugsbehandler)

”Dejligt at læse, at hun har deltaget og udviklet sig i forløbet. Det er god positiv læsning. Det vigtigste er at hun er kommet ud af hendes misbrug og har fået nyt håb for fremtiden og er modtagelig for den hjælp hun tilbydes. Tak for et godt stykke arbejde!”

– Kirsten (Familierådgiver, Greve Kommune)