Terapi virker. Det har forskningsstudier demonstreret gang på gang.
HAP-metoden, som netop bygger på tale-terapi (kognitiv manualbaseret terapi), har da også gennem årene givet rigtig gode resultater for mange misbrugere. Men jeg har også oplevet tidligere misbrugere vende tilbage, fordi de enten har haft tilbagefald eller ikke oplever, at de håndterer livet, som de gerne vil.
De fleste misbrugere der vender tilbage, har oplevelser fra tidligere i deres liv, som gør det svært for dem at håndtere situationer og begivenheder i nuet.
Disse misbrugere har brug for noget mere og – eller – andet end tale-terapi, for at vi kan hjælpe dem.
Et nyere dansk studie[1] har netop vist, at sammenhængen mellem cannabis og skizofreni skyldtes modgang i barndommen, fordi modgangen øger risikoen for cannabisbrug og dermed senere udvikling af skizofreni.
Sammenhængen mellem modgang i barndommen og mentale helbredsproblemer senere i voksenlivet, er lige så evident som sammenhængen mellem rygning og lungecancer[2].
Modgang kan vi forstå som traumer – situationer eller begivenheder, der er så overvældende, at vi ikke kan håndtere dem, og at de efterlader et aftryk på vores psyke, krop og nervesystem på sådan en måde, at det har formet os til den, vi er i dag.
— Gabor Maté
Traumer gør det svært at være til stede i nuet, fordi vi reagerer på fortiden – som om vi stadig er i den overvældende situation eller begivenhed. Alt der minder os om fortiden, får os til at reagerer på det, der oprindeligt skete. Det der hjalp os dengang, skaber nu problemer.
— Alex Howard
Sammenhæng mellem misbrug og traumer er kendt[3]. Jo mere modgang i barndommen, desto større er risikoen for at udvikle et misbrug.
“Addiction is manifested in any behavior that a person finds temporary pleasure and relief in and therefore craves, but they suffer negative consequences in the long them, and they can´t give it up despite negative consequences” – In other words – “pleasure, relief, craving in the short theme, negative consequences in the long theme, inability or refusal to give it up, despite negative consequences”. (4)
Pointen er, at misbrug ikke er et valg. Hvis vi ikke er i stand til at opgive en adfærd, der medfører negative konsekvenser, må det være fordi misbruget (også) gør noget godt for os (pleasure and relief), og at noget større end konsekvenserne af misbruget er på spil. Derfor er misbruget ikke problemet; misbruget er et forsøge på at løse det underliggende problem.
— Gabor Maté
Når vi igennem tale-terapien arbejder med at afvikle misbruget, kommer vi også i kontakt med de traumer personen har oplevet. Hvis vi skal arbejde med traumerne, kræver det, at personen skal genkalde sig oplevelsen, hvilket i sig selv kan være re-traumatiserende og forhindre healingsprocessen[5].
— Bessel van er Kolk
Under alle omstændigheder er det vanskeligt at genkalde sig traumet. Det skyldes, at når vi forsøger at huske traumet, så lukker Broca´s område ned – det område i hjernen, der er ansvarlig for sprog. Det betyder, at vores evne til at beskrive vores følelser kompromitteres. Derfor kommer vi til kort med ”tale-terapi”, når vi skal behandle traumet.
Ifølge Peter Levine kan vi i stedet for arbejde direkte med det traumepåvirkede nervesystem gennem somatisk terapi. Derved kan vi langsomt løsne traumet fra kroppen og skabe et rum indeni, hvor healingen kan begynde.
— Gabor Maté
For netop at kunne hjælpe de misbrugere, som har traumer, der gør det svært for dem at fuldføre en misbrugbehandling eller holde et misbrugstop, tilbyder Komphash også somatisk terapi (Somatic Experience) – enten som et selvstændig forløb – eller som en del af misbrugsbehandlingen. Tilbuddet gælder også pårørende og forældre.
For at høre mere, kontakt Christopher på cs@komphash.dk
Medlem af SE-foreningen
2 Gabor Maté.
3 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9058108/
4 Gabor Maté.
5 Bessel van der Kolk, 2014.