Hvordan mistrivsel bliver til misbrug

Jeg har talt med mange hashrygere, der har beskrevet hvordan de har ondt i livet, og derfor ryger, som en måde at håndtere det på.

Tal fra Center for Rusmiddelforskning, understøtter den forklaring på rusmiddelbrug. Fra 2012 til 2022 er antallet af unge mellem 15-25 år der mistrives, fordoblet. Andelen af unge der kæmper med angst, depression og selvmordstanker er stigende. Det beretter rapporten fra Center for Rusmiddelforskning[1].

Unge der mistrives bruger flere illegale rusmidler end deres kammerater. Når taler brug af rusmidler indenfor den seneste måned, er det næsten én ud fem, mod én ud at ti blandt kammerater som ikke mistrives eller kun mærker lidt til ensomhed, depression, angst mv.

Forskellen på brug af rusmidler, gælder først og fremmest cannabis. Sandsynligvis fordi cannabis anvendes til at slappe af og få ro på tankerne. Særligt unge der har været udsat for traumeoplevelser eller unge med PTSD bruger oftere illegale rusmidler. 14,3 procent med PTSD har brug cannabis indenfor den seneste måned, mens det kun gælder for 9,2 procent af unge, som ikke har PTSD. Det (procent-)tal stiger i takt med antallet at traumeoplevelser.

Noget tyder på, at traumatiske oplevelser, kan øge risikoen for problematisk rusmiddelbrug.

[1] ”Brug af rusmidler blandt danske unge. Hverdagsfunktion, mistrivsel og traumeoplevelser”, CFR 2022

I Komphash har vi vendt tilgangen på hovedet.

Vores emotionelle behov er uforandret gennem livet. Vi har til en hver tid behov for at føle at vi er i sikkerhed, at vores grænser respekteres og at vi er elsket. Hvis de behov ikke opfyldes, tilpasser vi vores adfærd. Hvis vi bliver udsat for traumatiske oplevelser, er vores mulighed for at få opfyldt disse behov, kompromitteret.

Problemet med de traumatiske oplevelser er, at de (og længe før misbruget etableres), resulterer i tilpassede adfærdsmønstre, som dengang traumet fandt sted, tjente sit formål, men som senere i livet giver en række problemer i relationen til andre mennesker. Hvis de mønstre og de sammenstød med omgivelserne det giver, skaber tilstrækkelig grad af mistrivsel, kan en udvej blive rusmidler som en måde at håndtere den emotionelle smerte på.

I Komphash har vi vendt tilgangen på hovedet.

Vi giver stadig konkrete værktøjer til at stoppe hashrygningen én gang for alle, men er opmærksom på rækkefølgen i problemernes udvikling, og dermed kendsgerningen om, at der bag et misbrug er et traume, der er ubehandlet. Derfor handler misbrugsbehandling i første omgang om at se, at misbruget ikke er problemet, men at misbruget blot var et forsøg på at løse et underliggende problem.

Læs mere her