Has(h)tværk er lastværk

Det kunne se ud som om, at en legaliseringsbølge, med Tyskland som seneste eksempel, skyller ind over Europa. Paradokset er, at det erfaringerne fra flere steder, ikke peger i en positiv retning.

De legaliseringsivrige politikere i Tyskland har haft travlt, fordi beslutningen om en legalisering formentlig ikke ville flyve med en ny regering efter et valg. Det der ser ud som en forsigtig og ansvarsfuld reform, er bare første skridt mod regeringens plan om en fuld legalisering med kommercielt salg efter canadisk skabelon. Når først de når i mål med deres plan, venter nye og alvorligere problemer.

Tyskerne er efter deres delvise legalisering, allerede vågnet op til et bureaukratisk kaos, som lederne af forbundsstaterne pegede på inden afstemningen. Retssystemet skal nu behandle sager hvor personer der er dømt for narkotikaforbrydelser, skal have lempet eller ophævet deres straf. Politiet og myndigheder skal nu varetage de regler som man har sat op, herunder, at dem der dyrker cannabis hjemme, opfylder alderskravet og kun har det tilladte antal planter, at personer kun har op til 25 gram på sig og ikke køber mere end 50 gram, og at kun medlemmer besøger hashklubberne, og at kun medlemmer handler med medlemmer. Udover de mange regulativer der skal håndhæves, er der også bekymring fra andre sider. Skolerne har udtrykt bekymring for manglende præcisering af hvor man må ryge og hvor tæt på skolerne rygerne må være. Samtidig har flere af de organisationer der har fokus på forebyggelse, udtrykt en bekymring for, om de penge de blevet lovet, faktisk når frem til dem.

I resten af Europa forsøger man nu at dæmme op for nogle af de konsekvenser legaliseringen har medført. I Barcelona lukker man flere cafeer, i Østrig skærper man grænsekontrollen og på Malta er man bekymret over de mange besøg på skadestuernes akutmodtagelse efter cannabisforgiftninger. Selv i USA er man kommet på andre tanker. I staten Oregon, hvor rusmidler helt blev frigivet, har man igen gjort besiddelse ulovligt. Oregon blev ellers af mange set som mønstereksemplet, da de i 2020 som den første amerikanske stat, afkriminaliserede alle stoffer. Tanken var at flytte fokus fra straf til behandling. Enhver der blevet taget i brug af stoffer, ville kun få en lille bøde og en opfordring til at søge hjælp. Hensigten var sympatisk, men det har ikke fået folk til at søge hjælp som man håbede på. Staten San Fransisco og British Columbia (Canada) er på vej med stramninger for at dæmme op for negative konsekvenser.

Men de herrer misser de væsentlige pointer om, at skadevirkninger er ligeglade med cannabissens juridiske status og at kontrollerede produkter ikke forhindrer skadevirkninger

Mange har, efterhånden som andre ikke har kunne indfri forventningerne, sat deres lid til at den Canadisk model er vejen frem. Men de legaliseringsivrige kan godt begynde at kigge sig om efter en ny poster boy. Canada er som Holland og Portugal tidligere har gjort det, godt på vej til at falme som mønstereksemplet på en legalisering. Her fem år efter den canadiske legalisering er det illegale marked blevet mindre, men eksisterer og trives i et stort omfang. Forbruget og skadevirkerne er derimod steget, mest blandt de unge (som man ville beskytte), og omkostninger til cannabisrelaterede sundhedspleje, er steget. Banderelaterede mord som de forskellige legaliseringskampagner skulle nedbringe, er steget. De besparinger som man havde stillet politi og retsvæsnet i udsigt gennem legaliseringen, er marginelle. Med legaliseringen er ny en cannabisindustri vokset frem, der i lighed med tobak- og alkoholindustrien står for en aggressiv markedsføring, der skal vinde nye målgrupper.

Ideen har været at beskytte børn og unge mod skadevirkninger af cannabis gennem en legalisering. Justin Trudeau, Canadas Præmiereminister, har direkte udtalt, at ”Legalisering er den bedste måde at beskytte børn mod cannabis”. Den tyske Sundhedsminister, Karl Lauterbach har erklæret sig enig. Hvordan de når frem til den konklusion, er vanskeligt at forstå, idet der i udtalelsen ligger en erkendelse af at børn skal beskyttes mod cannabis. At øge tilgængeligheden til noget farligt, er næppe vejen frem, hvis man vil beskytte nogen. Legalisering betyder ikke bedre beskyttelse af børn og unge. tværtimod. Data viser, at det betyder en øget eksponering for cannabis og dermed øget risici og skadevirkninger. I USA og Canada, er antallet af børn og unge der er eksponeret for cannabis i hjemmet og blevet forgiftet, og derfor må søge lægehjælp, steget.  Antallet af kvinder der bruger cannabis under graviditeten og under amning, er steget. Flere børn af forældre der bruger rusmidler, er mere tilbøjelige til selv at bruge rusmidler i fremtiden. Nej, der hvor de to politikere må antages at hente deres begrundelse for en legalisering, skal snarere findes i deres overbevisning om, at et statsstyret udsalg vil betyde kontrollerede – eller rene – cannabisprodukter. Men de herrer misser de væsentlige pointer om, at skadevirkninger er ligeglade med cannabissens juridiske status og at kontrollerede produkter ikke forhindrer skadevirkninger. Folk der ryger cannabis, gør det for påvirkning og den opnås primært gennem THC. Det er desværre også THC der giver de kognitive skader. Hvis du vil være skæv, kommer du ikke udenom THC og dermed skadevirkningerne – og sidstnævnte vil stige som en konsekvens af et øget udbud. Det kunne se ud som om tyskerne har forregnet sig. I mere end en forstand.

Ovenstående artikel blev udgivet på Information.dk dog i en forkortet udgave. Læs den her (inkl. kilder)

Photo by 2H Media on Unsplash

Click here to add your own text