Hjælper I kun med hashmisbrug?

Mange af dem vi tager imod, har et såkaldt blandingsmisbrug.

Vi hjælper også med andre samtidige misbrug udover hashen

Du kan altså sagtens have et kokain eller pillemisbrug og få den rette hjælp her til at afvikle disse, så længe der også er et hashmisbrug.

Mange af dem vi tager imod, har et såkaldt blandingsmisbrug. Det starter med hash og ender ofte med et samtidigt misbrug af alkohol eller andre stoffer.

Man undervurderer hashens betydning på hjernen.

Hashen er nøglen til at løse andre samtidige misbrug

Meget af den misbrugsbehandling der tilbydes, mislykkes fordi man undervurderer hashens betydning på hjernen. Hvis der fx også er et kokainmisbrug udover et hashmisbrug, vil man tænke, at kokainen er ”farligst”, og at det derfor er det misbrug, der skal prioriteres og afvikles først. Men forudsætningen for at kunne komme ud af et kokainmisbrug (og alle andre misbrug!) er at man kan planlægge, udføre og evaluere. Desværre er det lige præcis de evner der forsvinder, når man ryger hash.

Ved at afvikle hashmisbruget først, genvindes de evner der skal løse andre samtidige misbrug. Og i øvrigt, give personen det liv han ønsker. Hvis der er tale om et blandingsmisbrug – og hash er et blandt flere misbrug, har du altså brug for en ekspert i hashmisbrugsbehandling, da afviklingen af hashmisbruget bliver nøglen til at løse de andre samtidige misbrug.

Når det også giver mening at prioritere hashen, skyldes det, at man med hashrygning mister evnen til at se konsekvenserne af stofbrugen; det man skulle opdage dem med, har man røget væk. Og det er jo ikke bare, konsekvenserne af hashrygningen, men også konsekvenserne af andre samtidige misbrug, og konsekvenser af handlinger i livet generelt.

I det hele taget har vi modsat anden misbrugsbehandling, fokus på det vigtige funktionsniveau; hvad nytter det at man kommer ud af misbruget, hvis man ikke kan få dagligdagen til at fungere?

Gennem behandlingsforløbet genoptræner vi de kognitive evner

Vi skaber motivation, hvor der ingen er

Gennem behandlingsforløbet genoptræner vi de kognitive evner, der netop gør os i stand til at håndtere en almindelig dagligdag, og på sigt udvikle os personligt, fagligt og socialt. Genoptræningen er så konkret, at den der går igennem behandlingen, kan se hvor han starter rent kognitivt, og gradvist følge med i hvordan han bliver bedre, og til sidst se den store forandring som behandlingen og hans indsats har givet ham.

Vi bruger ikke urinprøver, fordi de ikke hjælper os til at forstå hvad han kan efter behandlingen. Derimod bruger vi en række (hjerne-) tests, der giver os, og den der kommer ud af misbruget, et klart og tydeligt billede af hvad der er opnået i behandling. På den måde, ved vi også om vi har gjort vores arbejde, inden vi slipper ham igen.

Én ting er at stoppe, men hvis ikke du få konkrete råd til hvordan du gør, bliver det uoverskueligt.

Sådan opfylder vi den ene betingelse, der skal opfyldes for at kunne stoppe et misbrug

Vores behandling følger de faser man går i gennem mentalt og fysisk under afviklingen af misbruget. Det betyder, at alt hvad vi gør undervejs i samtalerne, er relevant for den der er på vej ud af misbruget, fordi vi forstår, hvad han går i gennem. Når vi samtidig står klar med en række testede strategier til at komme ”omkring de skarpe hjørner”, når det bliver svært, lykkes vi med at få personen helt ud af misbruget.

Vi har også som de eneste, evidensbaserede stopstrategier, der helt konkret hjælper den der skal igennem behandlingsforløbet; én ting er at stoppe, men hvis ikke du få konkrete råd til hvordan du gør, bliver det uoverskueligt og du vil hurtig tage et tilbagefald.

Stort set alle vi tager imod er ikke motiveret for at lægger stofferne fra sig. Stofferne er blevet deres ”bedste ven” og mange selvregulere også deres tanker og følelser med stofferne – og de føler at de er nødt til at tage dem, for at fungere. Til gengæld er de alle ambivalente. Det faktum, at de har et både-og forhold til stofferne, har vi formået at bruge til at få dem ind i behandling gennem at invitere til en pause.

Med en pause, kan vi sammen undersøge, hvor meget det har betydet at bruge stoffer indtil dette tidspunkt i deres liv. Lige så vigtigt er det også, at vi kan svare på, hvad det vil betyde for deres liv, hvis de stopper, og hvis de fortsætter. Gennem de test vi laver i starten, kan vi visualisere konsekvenserne for den enkelte, så de tydeligt fremstår. Det er ikke længere (som de har hørt andre steder, dundertale om ”de generelle konsekvenser” af stofbrug), men derimod helt enkelt og konkret svar på: Hvad betyder det for dig? Den nye indsigt, giver – for første gang – mulighed for at træffe et oplyst valgt. Når vi arbejder på den måde, opfylder vi den primære betingelse for ophør af alle typer misbrug; at den der skal stoppe, får sin egen grund på plads.

Vi kan med testen i hånden, hjælper personen videre til en egentlig udredning.

Vores arbejde løser udfordringen med manglende diagnostisk udredning

Apropos selvregulering, oplever vi mange der ikke kan få en diagnostisk udredning, fordi de er i et aktivt misbrug. Vores tests og måden vi bruger dem på (og som vi altså starter og slutter behandlingen med) hjælper os til at fjerne de stoffer, der slører for udredningen. Faktisk kan vi se indikationer på, hvad der kunne være en diagnose gennem vores tests, allerede ved starten af behandlingsforløbet. Når vi gentager testene mod slutningen, kan vi se om personen har opnået et godt psykisk velbefindende, og hvis ikke, kan vi med testen i hånden, hjælper personen videre til en egentlig udredning.

Den største udfordring for den der skal stoppe, er udsigten til at stå helt alene.

Behandlingen hjælper til at komme ud af den kriminelle løbebane

Mange der havner i et misbrug, ender med at sælge stoffer til andre. Det bliver en måde at finansiere eget forbrug på, men desværre også startskuddet til at komme ind i en kriminel løbebane.

Vi ved gennem erfaring, at den største udfordring for den der skal stoppe, er udsigten til at stå helt alene, når man skal vende venner der tager stoffer, og det kriminelle liv ryggen. Derfor bruger vi halvdelen, 50 procent, af vores samlede indsats i behandlingen, på at få personen til ”stå selv” og få genopbygget et netværk. Vi arbejder indgående med personens holdninger, normer og værdier og den nye identitet der skal bygges op. Det betyder, at personen er rustet til at håndtere det sociale liv inden behandlingen er afsluttet og ikke starter fra bunden i det øjeblik behandlingen er slut.

Bring hashen forrest i et behandlingsfokus, hvis behandling skal lykkes.

Receptorerne i hjernen bestemmer behandlingen – ikke alderen

I min seneste bog ”Den vigtigste bog du nogensinde har læst om cannabis” beskriver jeg i detaljer, hvordan vi arbejder, og fremlægger de resultater der betyder, at 3 ud af 4 er hash-/stoffri 12 måneder efter at behandlingen er afsluttet.

I bogen ”Forælder Til Hashryger” taler jeg om ”den unge” fordi den gennemsnitlige debutalder er 16 år, og det at ryge hash, er et ungdomsfænomen. Da det typiske tager et par år at udvikle et misbrug, er der naturligvis også voksne hashrygere, der får brug for hjælp og som forældre gerne vil nå.

Når vores behandling virker på tværs af alle aldre, skyldes det, at alle hashrygere rent kognitivt har samme alder: Den person der er fanget i et hashmisbrug, er reduceret i sin evne til at tænke, og på nøjagtig samme måde, uanset om han er 16 eller 24 år. Årsagen skal findes i at cannabinoiderne (bestanddele i hashen) binder til de samme receptorer i hjernen (og blokerer deres funktion). Derfor er tilgangen den samme: det handler om at befri de vigtige funktioner i hjernen, der er blevet kidnappet af hashen.

Som beskrevet ovenfor, er der gode grunde til ikke bare at tage hashen langt mere alvorlig, men også at bringe hashen forrest i et behandlingsfokus, hvis behandling skal lykkes.

Skal vi hjælpe?

Hos Komphash hjælper vi den, der er fanget i misbrug – uanset hvad misbruget består af – og hvad personen definerer som “hovedproblem”.