HASHMISBRUG HJÆLP
For dig der ryger
For dig der er forælder
For dig der er professionel
HOVEDKONTOR:
Jernbanegade 23B
4000 Roskilde
tlf. 70 23 21 21
info@komphash.dk
Den nagende stemme i dit hoved der skælder dig ud, når du har forbrudt dig mod dine egne regler… eller som anerkender dig, når du har fulgt dem?
Vi har alle mere eller mere klart defineret et sæt regler, vi lever efter. Vores etiske regler eller vores kerneværdier. For mig har det været vigtigt at blive 100 procent klar på, hvad mine regler er. Ikke for mig som person men som virksomheden Komphash. Det skulle siden vise sig, da jeg satte mig ned for at udarbejde reglerne, at de regler jeg lever efter i virksomheden, stemmer fuldstændig overens med mine leveregler som menneske. Der er et perfekt match.
I mine løsninger i det faglige arbejde kan jeg godt lide, at tingene er enkle og konkrete. Derfor var målet også at finde frem til få men konkrete regler. Regler som intuitivt giver mening, som er operationelle og på den måde kan fungere som guidelines for, hvordan jeg ”går på arbejde”.
Ordentlighed er for mig indbegrebet af ærlighed og relevans. For mig kan ordentlighed ikke gradbøjes. Det er noget, jeg er hele tiden eller ikke er. Det er besværligt og hårdt arbejde, hvis jeg skal være ordentlig i ALT, hvad jeg gør. Selvfølgelig kunne det være rart at slække lidt på reglen ind i mellem, men det ville betyde, at jeg kun var ordentlig, når jeg gad eller havde lyst. Det er ikke ordentlighed, fordi det ville betyde, at ordentlighed er noget jeg vælger til og fra, ikke noget jeg er. Jeg er ordentlig ved at tænke på, at det jeg overordnet vil – være ordentlig – er vigtigere, end hvad jeg har lyst til lige nu.
De løsninger, jeg giver til verden gennem mine kompetencer, har værdi. Jeg læste et sted, at hvor meget vi får betalt for vores arbejde, afhænger af, hvor vigtigt et problem vi løser. De problemer, jeg løser, er vigtige, fordi de giver mennesker livet tilbage, genetablerer relationer og redder familier. Derfor står jeg helt og aldeles indenfor den pris jeg tager for mit arbejde.
En gennemsnitlig terapeut er i stand til at møde og matche hver anden, der kommer gennem døren. De allerbedste terapeuter kan møde og matche 3 ud af 4. Kemi og relation (alliance) er afgørende i mit terapeutiske virke men i virkeligheden også i alle, jeg har kontakt med i gennem Komphash. De bedste terapeuter kender deres begrænsning og erkender, når matchet ikke er der og giver opgaven til en anden. Det gør de, fordi det handler om at hjælpe, ikke hvem der hjælper. Derfor siger jeg nej til at arbejde med personen, når matchet ikke er der. Det gælder såvel i terapien som i arbejdet med fagpersoner.
Hvis du har samme ”regler”, eller nogen der minder om, vil vi nok mødes før eller siden. Det ser jeg frem til.