HASHMISBRUG HJÆLP
For dig der ryger
For dig der er forælder
For dig der er professionel
HOVEDKONTOR:
Jernbanegade 23B
4000 Roskilde
tlf. 70 23 21 21
info@komphash.dk
Kommunikation handler om at transportere information fra din cortex til en anden persons cortex, dvs. fra den smarte del af din hjerne, til den smarte del af en andens hjerne. Vores hjerner får konstant input fra vores krop (interoception) og fra omverdenen (gennem de fem sanser). Disse sensoriske input bliver behandlet eller sorteret i en særlig rækkefølge. Første sortering foregår i den nedre del af hjernen eller hjernestammen og de emotionelle filtre. For at kommunikere med en anden person, er det nødvendigt, at informationen passerer gennem deres nedre hjerne og når cortex – den del der er ansvarlig for tænkning, problemløsning og refleksiv kognition. Men hvis personen er stresset, vred, frustreret, eller på anden vis dysreguleret, vil inputtet blive kortsluttet, hvilket fører til et ineffektivt, forvrænget input til cortex. Det betyder, at uden vis grad af regulering så inputtet slipper uskadt frem til cortex, bliver det vanskeligt at forbinde sig og kommunikere med en anden person. Ydermere er det for den dysregulerede person, der fx er vred, vanskeligt at tilgå det der allerede er i cortex.
Når vi gør os en ny erfaring i livet, har den nedre del af hjernen – uanset vores tilstand – allerede fortolket og responderet på det, og altså inden den tænkende del af hjernen har fået en chance til at overveje erfaringen. Den nedre del af hjernen forsøger med det samme at matche det sensoriske input fra den nye erfaring med et historisk katalog af gemte minder af tidligere erfaringer – uden af den smarte del af hjernen overhovedet får en chance for at blive involveret. Nogle gange er de input der kommer, upræcise, men hvis bare noget af inputtet matcher et gemt minde fra en tidligere erfaring, reagere hjernen som om den gamle erfaring sker lige her-og-nu. Det er et problem, hvis den gamle erfaring er et traume, og det er forklaringen på, hvorfor vi har traume-reaktioner. Hjernens manglende evne til at ”kunne klokken”, kan få gamle og for længst overståede erfaringer til at opleves som virkelige i dette øjeblik. Når vi i terapi skal kommunikere (men også i alle andre læringssammenhænge, som fx undervisning, coaching, supervision), må vi hjælpe personen med at regulere sig selv, så informationen ikke bliver fanget i de emotionelle filtre og cortex aldrig kommer i brug.
Vi bør alle – også vi der arbejder som terapeuter og skal når frem til andres smarte del af hjernen – blive bedre til at regulere os for at lette kommunikationen. Det handler om at opnå et fleksibelt (sundt) nervesystem.
Vores nervesystems helbred har indflydelse på vores tanker, måden vi møder andre på og hvordan vi oplever verden. Mange “psykiske lidelser” er faktisk symptomer på et nervesystem, der over lang til har været dysreguleret. Et nervesystem der er dysreguleret, kan vise sig ved: emotionel reaktiveret (emotionelt ude af kontrol), påtrængende tanker, humørsvingninger, kronisk depression/angst eller emotionel nedlukning (dissociation). For at hele fra et traume, er vi nødt til at forpligte os på at regulere vores nervesystemet, hvilket vil sige at have et nervesystem der er: fleksibelt, resiliens, og er i stand til at komme sig fra stress og derefter vende tilbage til homeostase. Først, må vi sikre os, at kroppen kan støtte et sundt nervesystem ved at adressere kroppens niveauer af B-vitaminer. Lave niveauer af folsyre og B-12 vitamin tillader ikke nervesystemet at fungere ordentligt. Når kroppen kan støtte vores nervesystem ordentligt, kan vi begynde den praktiske træning, der kan lære vores nervesystem resiliens.
Selv mindre indsatser som daglige tjek-ind hvor du lægger mærke til og registrere dine tanker, følelser og kropslige oplevelser, er med at regulere os og gøre os modtagelige for de mange inputs vi skal forholde os til. Hvis du oplever problemer med kommunikation, er et godt sted at starte dit eget nervesystem. Det er med stor sandsynlighed givet bedre ud, end at give modparten skylden for ikke at kommunikere klart.
Photo by Milad Fakurian on Unsplash