Hvad vil det sige at være godkendt HAP-behandler?
Siden 2014 er der uddannet over 600 HAP-behandlere i Danmark. Vi har siden da haft travlt med at give de konkrete værktøjer i dialogen, der skaber motivation og erkendelse gennem HAP-metoden, videre til de HAP-behandlere, der møder hashrygere i deres arbejde.
Når vi gennem årene har spurgt deltagerne på HAP-uddannelsen hvorfor de valgte den, siger de samstemmende, at den leverer på hvad den lover: Viden om hvad hashen gør og konkrete skridt-for-skridt værktøjer til en samtale, der gør i forskel.
Til alle, for alle
Helt fra starten ønskede vi at lave en HAP-uddannelse, der kunne tages i hænderne af alle. Uanset om man er pædagog på et opholdssted, kontaktperson ansat i kommunen, terapeut eller behandler på et misbrugscenter, skal man kunne bruge HAP-metoden, og blive HAP-behandler. Med alle faggrupper repræsenteret på deltagerlisterne over årene, kan vi i dag sige, at metoden er til alle og virker for alle.
Derfor virker den
Én særlig ting skiller HAP-metoden ud fra alle andre metoder. HAP-metoden er den eneste metode, der tager udgangspunkt i hvordan hashrygeren ser og oplever verden, når han ryger og under afgiftningen.
Metoden startede som en teori om hvordan hashen påvirkede hjernen. Teorien blev lagt frem i samtalerne for at få hashrygerens hjælp til at forstå hashrygeren; det som hashrygeren ikke kunne genkende, blev taget ud, og den del som hashrygeren kunne genkende, beholdte man i fremtidige samtaler. Fordi man (Thomas Lundqvist og Dan Ericsson) helt fra starten af gjorde sig umage med at forstå hashrygeren og siden justere indholdet af samtalen ud fra den feedback man fik, står vi i dag med en metode der allerede er testet og gennemprøvet gennem praksiserfaringer. Det betyder, at alt hvad metoden indeholder er relevant (og dermed er vi relevante) for hashrygeren.
Det vigtigste under uddannelsen
Vi sætter en stor ære i HAP-metoden virker for alle deltagere på uddannelsen. Derfor bruger vi også tid under og efter undervisningen på at sikre at metoden faktisk virker. Som med hashrygerne da metoden blev til, bruger vi den feedback vi får fra deltagerne til at hele tiden at gøre indholdet skarpere og endnu mere konkret og dermed lettere at omsætte i praksis. De deltagere der startede på den første HAP-uddannelse i Danmark 10. december 2014, vil opleve en anden uddannelse, hvis de tog uddannelsen i dag. Ikke kun undervisningen har ændret. Metoden bliver fortsat justeret på baggrund af den feedback der stadig indsamles fra samtaler med hashrygere.
Jeg deltager hvert år i et “Uddanner-træf” (Et træf hvor alle godkendte HAP-uddannere mødes), hvor vi gennemgår og deler erfaringer fra HAP-uddannelser vi gennemfører og feedback fra de hashrygere vi møder i samtalerne. Det betyder, at der løbende kommer små justeringer til HAP-metoden og dermed den manual vi bruger. Senest fik manualen justeringer efter en revidering i efteråret 2020. For at sikre at HAP-metoden virker for deltagerne på HAP-uddannelsen, kræver det, at de har den nyeste viden og hashens virkning på hjernen, men endnu vigtigere, at de arbejder ud fra de bedste praksiserfaringer gennem en opdateret manual. Har man derfor en HAP-uddannelse der er ældre end sidste revidering (pt. efteråret 2020) og ikke har taget et “Opfrisker-kursus” siden, så arbejder man ikke ud fra de bedste erfaringer gennem en opdateret manual.
Hvem er godkendt som HAP-behandler i Danmark?
For at hashrygere, pårørende, myndighed mv. kan have en garanti for at HAP-behandlere i Danmark kan arbejde med metoden, så den virker, skal man have en godkendelse som HAP-behandlere. På den måde ved alle, at man er opdateret til nyeste videns- og praksisniveau og leverer på det HAP-metoden er kendt for: Et fuldt stop og ikke endnu en pause.
HAP-behandler i DK: Her kan du se en aktuel liste over godkendte HAP-behandlere i Danmark.