Hvorfor så mange opholdssteder vælger en intern HAP-uddannelse

”I oktober 2021 gennemgik 9 personaler grunduddannelsen i HAP-metoden på Solglimt. Vi kendte til metoden, da flere af vores unge havde gennemgået samtaleforløb hos Komphash, hvor metoden anvendes. Jeg har personligt arbejdet med unge på døgninstitution/opholdssted i 16 år. I arbejdet med unge, om de så er ekstra udfordret eller ej, vil man unægteligt ind imellem møde unge med misbrugsproblematikker. For vores vedkommende havner ca. 25 % af vores unge på et tidspunkt under opholdet, i det vi betegner som et misbrug, og hovedsageligt med hash.

Jeg har igennem alle år oplevet forskellige tilgange, metoder og strategier og må indrømme, at vi gang på gang har oplevet manglende effekt af alt lige fra kommunale misbrugsforløb, længerevarende misbrugsophold, forsøg på frivillig isolering i sommerhuse osv. Hver gang har både vi og de unge oplevet en form for nederlag og frustration over manglende effekt. Faktisk har vi ind imellem oplevet, at misbruget er blevet
værre, fordi den manglende succes har givet
endnu et nederlag.

Det mest frustrerende for os som omsorgspersoner var, at vi faktisk synes vi lykkes med de forberedende snakke og motivering til at ændre deres mønster med misbrug, men de tilbud vi var afhængige af, følte vi ikke kunne leve op til de håb vi havde for de unge.
Allerede første gang vi havde unge i et forløb hos Komphash kunne vi mærke en forskel fra de andre forløb. Forskellen var, at de unge ikke bare følte, at det var ”en sludder med en voksen”, de kom tilbage og berettede om, at det der blev talt om, gav mening, at de følte behandleren kunne læse deres tanker og at det var anderledes end hvad de havde prøvet før. Når det er sagt, så var det også tydeligt at de unge følte, at de kom på arbejde i forløbet, de skulle aktivt bidrage med input, udfyldelse af test osv. Når de unge kom tilbage, var de tydeligt brugte, men vi havde svært ved at støtte op om dem og helt vide hvad de havde været igennem.

Vi oplevede desværre flere gange, at det blev for svært for de unge at forblive i forløbet, de stak af fra tiderne, eller nægtede at tage af sted på dagen, dette til trods for, at de blev ved med at formulere, at det gav mening for dem. Derfor besluttede vi, efter en samtale med Christopher Schmitz, fra Komphash, at det ville være optimalt hvis vi på stedet selv lærte at benytte metoderne inden for HAP, så vi kunne arbejde med de unge i miljøet og når det passede bedst ind.

For at støtte bedst muligt op om projektet valgte vi at både ledelse og en 3-4 stykker skulle modtage undervisningen. Vi vidste godt fra start, at alle måske ikke ville komme til at arbejde aktivt med metoden efterfølgende, men det var vigtigt for os, at så mange som muligt kendte til metoden og principperne, så der altid var en der kunne støtte op, når de unge gennemgik forløbende.

Vi har nu været i gang med metoden i et halvt års tid. Vi skal være ærlige at sige, at vi stadig føler os ”nye”, det er altid svært at integrere nye metoder og være tro imod dem. HAP er heldigvis forholdsvis let tilgængelig og tilgangene taler direkte ind i de værdisæt og metoder vi ellers styrer efter.
Opslagsbogen ”Den vigtigste bog du nogensinde har læst om Cannabis” er en god støtte og vi har selv udviklet en mappe med materiale tilpasset til hver enkelt samtale, ud fra bogens anbefalinger.

Det sidste halve år har vi haft 4 unge igennem samtalerne. De to er ude af deres misbrug og to arbejder stadig med deres. Det har været fantastisk at opleve de to, der har haft succes, men vigtigst af alt, vi er heller ikke længere frustreret og magtesløse over de to, der ikke er lykkes endnu, for vi har et redskab som vi kan bruge og vi har tid nok, for vi kan tage det i brug lige når det passer ind”.