Favorit-argumenter for en legalisering

Favorit-argumenter for en legalisering – og hvorfor de ikke holder.

Argumenter for en legalisering af hash fremsættes igen og igen.

Københavns Overborgmester Frank Jensen forestiller sig, at en legalisering vil tage pengene fra banderne, og at salgsstederne (a la Systembolaget) skal kunne oplyse om risici og rådgive i forhold til afhængighed. Liberale Alliances retsordfører Christina Egelund mener, at konsekvenserne ved forbuddet – lovløshed på Christiania og bander, der tjener på det lukrative marked – vil forsvinde med en legalisering. Enhedslistens retsordfører Rosa Lund taler om sparede politiressourcer, fordi de ikke skal jage brugerne og mulighed for, at staten kan tjene penge ved afgifter på et lovligt salg af stoffet. Desuden vil et salg fra apotekerne (Enhedslistens idé til udmøntning af statskontrolleret hashsalg) sikre, at det bliver et ”rent” produkt uden tilsætning af diverse ubekendte. Ifølge Formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe Henrik Sass-Larsen har de sidste 50 års indsats mod hash og hårde stoffer været en komplet fiasko.

Det virker umiddelbart overbevisende.
Eller hvad…

Lad os liste fordelene ved en legalisering sådan, som de fire politikere ser dem:

  • Bander og andre kriminelle grupperinger vil ophøre, idet de ikke længere kan tjene penge
  • Lovløsheden på Christiania vil forsvinde
  • Kunder bliver ikke kriminaliseret
  • Frigivet politiressourcer
  • Indtjening til staten gennem afgifter
  • Et ”rent” produkt til kunden
  • Oplysning og rådgivning til kunden
  • Indsatsen er forfejlet

Lad os give disse overbevisende argumenter et eftersyn.

”Bander og andre kriminelle grupperinger vil ophøre, idet de ikke længere kan tjene penge”
Når vi allerede har problemet med hashmisbrug i samfundet, er der ingen grund til at ”sætte flere varer på hylden”. Argumentet om at hash-kriminaliteten og dermed banderne vil forsvinde ved en legalisering, bygger på en forkert præmis om, at banderne alene tjener penge på hashsalg. Det ved vi faktuelt ikke passer. Selv hvis de gjorde, vil de altid kunne underbyde den offentlige pris, da de ikke betaler skat og får hashen produceret/leveret fra steder, der heller ikke betaler skat. Cannabis er et ungdomsfænomen. Det er i de tidligere teenageår, man tester cannabis. Hvem skal servicere denne ”kundegruppe”, når en legalisering vil indebære en aldersgrænse for køb på fx 18 år? Hvad skal alle de hashrygere gøre, der foretrækker skunk? Skunk indeholder terpener og giver sammen med THC-rusen en opløsningsrus. Et statskontrolleret salgssted vil ikke udbyde denne variant. Endelig vil de garvede ”hash-connaisseurs” kræve flere varianter/strenge end dem, et statskontrolleret salgssted vil kunne udbyde. Der vil med andre ord fortsat være et marked for de kriminelle grupperinger.

Fra Colorado, hvor man har legaliseret hash, meldes der om øget kriminel aktivitet i form af øget illegal produktion efter legaliseringen. I Oregon sker mindst 70% af den cannabis, der sælges (2016), via det sorte marked. 3-4 gange så meget cannabis, som der konsumeres i Oregon, forlader staten mhp. illegalt salg. Kriminaliteten er steget 11 gange hurtigere i Colorado end i resten af landet.

”Lovløsheden på Christiania vil forsvinde”
I maj måned 2018 lukkede Christianitterne pusher Street for at rydde ud i ”folk de ikke kender og kan forholde sig til”. Tre dage efter åbnede Pusher Street igen med fortsat hashsalg. Noget tyder på, at lovløsheden på Christiania kommer ”indefra”.

”Kunder bliver ikke kriminaliseret”
De borgere der vælger at købe hash, vælger at kriminalisere sig selv. Borgere der kører for stærkt på vejene, kriminaliserer på samme måde sig selv. Når loven er til, at det for at sende et signal om, at det er farligt. Ikke for at genere borgerne. Tværtom.

”Frigivet politiressourcer”
Narkotika er kommet for at blive. Det vil altid være en del af politiets opgave at bekæmpe den. Det er ikke en krig mod narko. Det er et forsvar for vores hjerner. Politiet laver en forbilledlig indsats og jo kun, hvad de får mandat til.

”Indtjening til staten gennem afgifter”
Pengene skal bruge til forebyggelse. Hvorfor skaffe penge til forebyggelse, ved at gøre det problem, vi skal forebygge, større? Man tænker uvilkårligt, om den slunkne statskasse og presset fra erhvervslivet om et nyt investeringseventyr har indflydelse på legaliseringsiveren.

”Et ”rent” produkt til kunden”
Problemet er ikke, hvad der kan komme i ved en ikke autoriseret produktion, men hvad der allerede er i. THC, det psykoaktive stof, der giver rusen, er også problemet, idet THC´en giver en reduceret kognition, med bl.a. dårlig hukommelse og forringet indlæringsevne til følge.

”Oplysning og rådgivning til kunden”
Hvorfor sætte flere varer på hylden af noget, der notorisk er problemer med, for at oplyse og rådgive om risici og misbrug? Det er omvendt logik. Vi må erkende, at problemet allerede er her, og at vi har rigeligt at gøre med at sikre de unge, der har et misbrug, effektiv behandling.

”Indsatsen er forfejlet”
Politikere bag et forbud nærer ingen naiv ambition om at fjerne en destruktiv adfærd i et samfund men derimod en ambition om at begrænse adfærden mest muligt. Cannabissens illegale status afholder trods alt mange fra at købe cannabis. Udbredelsen har ligget nogenlunde stabil fra 2000-2010 og med en signifikant stigning fra 2010-2013. Fra 2013-2017 er andelen stort set uændret. En lovliggørelse vil alt andet lige betyde øget tilgængelighed. Med et forbud i ryggen, kan vi som samfund bedre kommunikere de dokumenterede skadevirkninger, der eksisterer ved hashrygning. En legalisering vil tolkes som en statslig blåstempling og dermed risiko for øget forbrug og udvikling af afhængighed og misbrug.

[1] SAM Lessons learned from marijuana legalization in four U.S. states and D.C., March 2018, side 6
[1] SAM Lessons learned from marijuana legalization in four U.S. states and D.C., March 2018, side 7
[1] ”Narkotikasituationen i Danmark 2017”, Sundhedsstyrelsen, side 3