Hvordan forstår vi opdragelse?

Det har altid undret mig, når jeg har hørt forældre sige, at deres fokus i opdragelsen er at sikre, at deres børn undgår de negative oplevelser som de selv har været udsat for.

Handler det ikke om at give dem det de har brug for, mere end at spare dem for det du har oplevet? Hvis fokus er på at styre dem udenom vores oplevelser, misser vi chancen for at styre dem i deres retning. Vi siger om børn og unge at de skal finde deres vej i livet, men vi har ofte alt for travlt med at fortælle dem hvilken vej de skal gå.

Som jeg har beskrevet i bogen ”Forælder til hashryger”, befinder børn og unge sig et smalt sted i livet. Forestil dig en dyb kløft, hvor den unge står i bunden, der hvor kløften er smallest. Den ene væg i kløften udgør forældrenes forventninger, og den anden væg, den unges egne. Opgaven bliver at navigere i dette smalle (livs-)rum uden at skuffe nogen. Præmissen i en ung-forælder relation er netop denne grundkonflikt; det lader sig ikke gøre at indfri forventningerne på begge sider – nogen ender med at blive skuffet. Hvis den unge skal udvikle sig selvstændigt, kræver det, at barnet har fokus på at indfri egen forventninger. Mor og far får det ikke på den måde, de ville, men til gengæld får de et selvstændigt individ, der kan tage vare på sig selv, vise ansvar og håndtere udfordringer. Forældres råd i stort og småt om hvilken vej den unge skal gå, virker forstyrrende og sender et signal om, at forældrene ikke har tillid til den unges egne valg. For hvert råd forældre giver, er der én vej mindre at gå; den unge kan ikke tage imod forældrenes råd alene af den grund, at rådet kommer fra forældrene. At tage imod et råd kompromittere selvstændighedsprojektet og derfor bliver selv de bedste og mest velmenende råd ikke taget op.

Mange forældre udtrykker om deres barns udvikling, at de mere end noget andet bare ønsker, at deres barn bliver lykkeligt. Det står dog i skarp kontrast til den måde de opdrager barnet på. Subtilt – og nogle gange meget tydeligt og kontant – styrer de barnet i den retning, de mener er den rigtige ifølge deres forventninger. Hvis lykke er lig med virkeligheden minus forventninger, så er forventninger…

Hvis du vil læse resten af min e-bog, så få adgang med det samme ved at kontakte mig.