Som forælder er det helt naturligt at tænke på hvad der er årsagen til misbruget. Man forsøger at komme i tanke om tidspunkter eller særlige begivenheder, der måske kan forklare hvorfor misbruget opstod.
Ikke et dumt valg
Rusmiddelbrug og senere misbrug, har aldrig været et forsøge på at løse det problem man oplevede i livet, men noget der lindrede følelsen af at have et problem, mens man forsøgte at løse det. Det var på den måde ikke et dumt valg, men mere et forsøg på at lindre en smerte forbundet med et problem, man ikke kunne finde en løsning til.
Traumets indflydelse på udvikling af misbrug
Man siger om relationen mellem misbrug og traumer, at ikke alle der har traumer har misbrug, men alle der har misbrug har traumer.
Men er traumatiske oplevelser fra barndommen så ikke forældrenes skyld, tænker du måske.
Traumatiske oplevelser kan udvikle sig til et traume, men det afhænger helt af hvad der sker og hvem det sker for. Ydermere er et traume både det der skete, der ikke skulle være sket, men også det der ikke skete, som skulle være sket (“trauma of omission”). Det er vigtigt at pointere, at det ikke skyldes, at forældrene ikke elskede barnet eller at de ikke gjorde deres bedste, men at de derimod var for stresset, traumatiseret eller distraherede til at de kunne give barnet den opmærksomhed, accept og regulering som barnet havde brug for. Dét i sig selv er nok til at skabe en afkobling fra sig selv i barnet. Barnet har brug for den accept, kontakt og regulering, og udviklingen af barnets hjerne behøver det, og den følelsesmæssige udvikling kræver det. Når barnet ikke får det – ikke fordi forældrene ikke elskede barnet – men på grund af deres egne problemer – så kan barnet opleve denne afkobling (Det kalder vi udviklingstraume).
Den dumme ven
Traumet er ikke hvad der skete dig, men hvad skete inde i dig, nemlig at du blev afkoblet fra dine følelser, fra din krop og du havde svært ved at være til stede i nuet, og du udviklede et negativt billede af din verden, et negativt billede af dig selv, og et defensivt billede af andre mennesker.
Disse perspektiver bliver ved med at vise sig i dit liv igen og igen, selv om traumet for længst er fortid. Årsagen skal findes i, at netop de perspektiver dengang hjalp dig til at få verdenen til at give mening midt i den traumatiske oplevelse. De perspektiver og den måde at tænke og møde verden på, blev en del af dig, for at du kunne komme igennem den traumatiske oplevelse. Man kan sige, at den betingede adfærd som du lærte dengang, fortsat forsøger at passe på dig som om du var 3 år eller den alder du havde, da du oplevede den traumatiske hændelse. Den adfærd, kan vi kalde “den dumme ven”, fordi det er en der hjalp dig på en særlig måde på et bestemt tidspunkt, men som ikke kan lære og derfor ikke hjælper mere; i stedet for at hjælpe, giver vennen dig nye problemer, fordi din reaktion dengang ikke passer til den situation du står i nu.
Genfind dig selv
Når vi skal forsøge at komme ud af den betingede adfærd og reagere mere passende til det liv vi lever nu, handler det ikke bare om at opdage hvad der skete dengang, men at genkende adfærden som manifestationer i nuet og overskride dem ved at forbinde dig selv til nuet. Det gør du primært ved at genoprette kontakten til kroppen og til de følelser du tabte kontakten til dengang.
Essensen af traumer er netop tabt af sig selv. Konsekvenserne af at miste sig selv, og dermed afkoblingen, er at du ikke er i stand til at håndtere de problemer du møder og derfor ender med at føle dig forkert. Når du er i stand til at genskabe kontakten til dig selv, har du opnået ”recovery” (“re-cover” dvs. genfinde). Øvelsen i forhold til ikke at sidde fast i den adfærd som traumet dikterede, er altså at finde dig selv ved at bringe dig selv tilbage til nuet.
Behandling af traumet for at stoppe misbruget
Det reelle mål med misbrugsbehandling eller alt arbejde med det mentale helbred, er at genoprette kontakten til det tabte selv (“re-connect”). Behandlingen hjælper til at forstå hvad der skete (inde i dig) og at der er en grund til det. Når der er en grund til det, handler der det ikke længere om dig, og du behøver ikke længere at skamme dig over dig selv – du er bare en person, der udviklede dig på en bestemt måde ud fra en rigtig god grund. Det har på den måde ikke noget med dine karaktertræk at gøre og det er ikke definerende for hvem du er – og måske vigtigst – ikke en måde du behøver at være på. Desuden er det faktum, at du ikke er genetisk programmeret til den adfærd, så du er ikke dømt til at være på den måde, vigtig. Det er en kæmpe lettelse at vide og det er en forudsætning for at slippe det misbrug der ellers har gjort det nogenlunde tålelig at være dig, fordi misbruget har kunne dæmpe din følelse af at være forkert. Hvis vi skal skabe kontakt til det tabte selv, må vi se, at misbruget ikke er problemet, men blot et forsøg på at håndtere et underliggende problem. Det gør vi ikke ved kun at behandle misbruget, fordi det kun er et symptom på problemet, men ved at fjerne det egentlige problem der gjorde misbruget nødvendigt.
Når vi lykkes med at sikrer et fuldt stop og ikke bare endnu en pause i misbruget, er det fordi vi fjerner det der berettiger misbruget. Når du opdager at din følelse af at være forkert ikke skyldes dig, men noget der skete inde i dig som et resultat af noget du ikke havde kontrol over (den traumatiske oplevelse), kan du slippe den skam der er forbundet med at føle sig forkert og utilstrækkelig. Følelser som misbruget i øvrigt er med til at forstærke. Det bliver tydeligt for dig, hvordan misbruget blev en konsekvens af et velmenende forsøg på endnu en gang at afhjælpe en vanskelig situation i dit liv.
Så næste gang du tænker ”hvad har dog gjort siden min søn er havnet i et misbrug”, så husk dig selv på to ting: Du er uanset hvad der skete eller ikke skete, uden skyld (da du også havde en grund til at gøre som du gjorde) og den hjælp din søn har brug for, skal håndtere det underliggende problem – ikke kun symptomet.
Photo by Ricardo Moura on Unsplash