Det reducerede kognitive niveau betyder tab af refleksionsevne og selvkritisk sans.
Det er altså ikke tale om manglende vilje, når hashmisbrugeren ikke vil gribe vores gode argumenter.
Derimod manglende evne.
Vi taler om motivation som en indsats, der hører indledningen af en samtale eller et samtaleforløb til. Men for dig der arbejder med hashmisbrug, så ved du, at det er et konstant arbejde. I hele samtalen. I hele samtaleforløbet.
Det er altså ikke tale om manglende vilje, når hashmisbrugeren ikke vil gribe vores gode argumenter.
4 ting der står i vejen for motivation
#1 Indtil bordet
Vi vil gerne have hashrygeren ”ind til bordet”, altså indlede en samtale med ham, så vi kan problematisere hashrygningen. Denne proces handler om at skabe tilstrækkelig stor nysgerrighed; er den stor nok, kommer han ind til bordet.
#2 I samtalen
Når han sidder der i samtalen, vil vi gerne skabe erkendelsen, fordi vi ved, at hvis ikke der sker en erkendelse i samtalen, så ser vi ham ikke igen – eller – han stopper ikke/tager tilbagefald.
#3 Imellem samtalerne
Hvordan han klare sig imellem samtalerne, er altså en funktion af det (erkendelses-)arbejde vi gør i samtalen. Har vi skabt tilstrækkelig erkendelse, er han motiveret til at starte en forandring eller fastholde den. Han har med andre ord, fået den eller de gode grunde på plads, vi ved, er en forudsætning for at stoppe med hashen.
#4 Efter samtalerne
Når samtaleforløbet er ovre, testes vores arbejde for alvor. I hvor høj grad er det lykkes os med hans egne ord at beskrive forskellen på et liv med og uden hash? Tilbagefald er ofte et udtryk for at motivationen er forsvundet. Derfor handler behandling om at skabe motivation hele vejen og få akkumuleret så meget af den, at den ”kan leve videre” uden vores ugentlige ”påfyldning”.
Sådan skaber du motivation
Indtil bordet…
Alle hashmisbrugere vil gerne vide hvad konsekvensen af hashrygning er. Hvis du kan beskrive det for ham, helst med hans egne ord, sætter han sig ned ved bordet sammen med dig. Du skal altså måle afstanden op mellem hans nuværende situation og et liv uden hashrygning. Den letteste – og heldigvis mest effektive – måde at gøre det på, er at lave en kognitiv test med et visuelt udtryk, i starten, mens han stadig ryger, og igen efter 6 ugers hashfrihed.
I samtalen…
De fleste behandlere ”løber i forvejen” og glemmer at udtrykket ”leading one step from behind”. De bliver ambitiøse på hashmisbrugerens vegne og bliver på den måde ansvarlig for den motivation der er eller ikke er i samtalen. Derfor er det vigtigt at bruge en valid feedback form, der sikrer, at vi forstår hashmisbrugerens ønske om udbytte af samarbejdet og styrken af alliancen.
Imellem samtalerne…
De allerbedste behandlere bruger tid udenfor samtalerne på samtalerne. De fordyber sig i såkaldt Deliberate Practice og adskiller sig fra de middelmådige behandlere ved at skaffe sig ”deep domain knowledge”, altså tilbundsgående viden om hvad der virker i samtalerne og hvorfor, herunder udvikler strategier for hvordan ting der ikke er optimale, kan forbedres.
Efter samtalerne…
Hvordan sender du ham ud ad døren? Kombinationen af en kvantitativ (tests) og kvalitativ (beskrivende, med hans egne ord) ”opmåling” af afstanden mellem hashrygning og et hashfrit liv, bestemmer hvor længe han er ”selvkørende” og holder sig hashfri.
HAP-Metoden virker motiverende fra start til slut og i tiden efter, fordi den giver os et sprog, der gør hashmisbrugeren i stand til at forstå hvad vi siger og dermed mulighed for sammen at udforske hashen betydning i livet. Det skaber en ramme for at formulere en god grund til at stoppe og dermed drivmidlet til den nødvendige motor, motivation.