HASHMISBRUG HJÆLP
For dig der ryger
For dig der er forælder
For dig der er professionel
HOVEDKONTOR:
Jernbanegade 23B
4000 Roskilde
tlf. 70 23 21 21
info@komphash.dk
Det der adskiller vores tilbud fra andres, er at vi er specialister i afvikling af hashmisbrug, og at vi taler et sprog hashrygeren forstår og som gør borgeren nysgerrig på at vide mere.
Vores konkrete tilgang med tegninger og enkle værktøjer, har vist sig at virke godt med de borgere der har mistet kognitiv kraft og dermed refleksionsevne, og som i tillæg har diagnostiske problematikker.
Derudover giver vi helt konkrete anvisninger på hvordan borgeren stopper med hashen og skaber motivation og strategier til at fastholde hashfriheden.
Tilbuddet foregår ”uden om” det indhold og den struktur der evt. eksisterer, så det forstyrrer mindst muligt, og det der allerede virker, kan fortsætte.
Samtalerne tager udgangspunkt i HAP-Metoden (Hash Afvænnings Program), der er guideline for behandling af hashmisbrug i Sverige (Anbefalet af Socialstyrelsen).
Samtalerne følger de faser hashrygeren går i gennem under afgiftningen og tager derfor hensyn til de ”skarpe hjørner”, der skal rundes ved at tale om dem inden, og i tide lægge effektive strategier, der gør at tilbagefald undgås.
Samtaleforløbet uddanner borgeren i hashmisbruget, så borgeren får indsigt i misbrugets opståen og hvordan det sætter begrænsninger i dagligdagen (funktionsniveau og realisering af mål).
Prisen for behandlingsforløbet som beskrevet ovenfor er kr. 30.000. Der faktureres ved aftalens indgåelse.
Tilbuddet henviser til §85 efter Serviceloven, da der er tale om hjælp og støtte til genoptræning, specifikt hjælp til kognitiv genoptræning og derved udvikling af den nedsatte psykiske funktionsevne, som hashrygningen har medført for borgeren.