Er hashmisbrugere mere kriminelle?

Er hashmisbrugere mere kriminelle?

Center for Rusmiddelforskning har for nylig præsenteret de første danske tal om sammenhængen mellem hashmisbrugere og kriminalitet. CFR har sammenkørt to registre. Dels det såkaldte ”Misbrugsregistret”, der indeholder oplysninger om hashmisbrugere, dels ”Kriminalitetsregistret”, der indeholder oplysninger om danskernes kriminalitet. Hashgruppen på 10.000 personer, blev sammenlignet med en kontrolgruppe på 100.000 danskere, med samme køn og alder som hashgruppen. Hashgruppen er personer der har haft kontakt til kommunen eller et behandlingssted med hash som hovedproblem.

Følgende kriminalitetsområder er blevet undersøgt: Indbrud og tyveri, vold, narkohandel, færdselsovertrædelser, våbenlov, lov om euforiserende stoffer samt fængselsdage.

Hashmisbrugere er i undersøgelsen defineret som rygere, der ryger hver dag eller næsten hver dag og har været i behandling.

Resultatet er opsigtsvækkende.

Hashmisbrugerne dømmes:

7 gange så ofte for indbrud

9 gange så meget for vold

15 gange så meget for narkohandel

I forhold til kontrolgruppen.

Ovenstående bringes af DR på deres hjemmeside DR.dk d. 20. august. Senere samme dag, skriver CFR på deres Facebook side[1], at undersøgelsens konklusion ikke kan udlægges af DR, som de gør det, i deres artikel. Ifølge CFR, kan man ikke sige, at ”storforbrugere eller brugere af cannabis generelt, er mere kriminelle end andre mennesker”. Ifølge CFR har man sammenlignet en gruppe på 10.000 mennesker som har været i behandling for hashmisbrug, med en lige så stor kontrolgruppe af befolkningen generelt. Her er resultatet ifølge CFR rigtigt godt: mennesker med hashmisbrug begår mere kriminalitet end befolkningen generelt. Men kun her. CFR har også sammenlignet med en mindre kontrolgruppe af unge storbrugere af cannabis, som ikke nødvendigvis har været i behandling. Resultatet er her, at denne gruppe ikke har begået mere kriminalitet end befolkningen generelt. Det korrekte er derfor at sige, at ”hashmisbrugere der har haft kontakt til kommunen eller et behandlingssted med hash som hovedproblem”, er mere kriminelle end befolkningen generelt, når alder og køn er ens for hashgruppen og kontrolgruppen og kontrolgruppen er lige så stor som hashgruppen.

CFR har benyttet ”den gyldne standard” indenfor forskningen, det såkaldte RCT-studie. Når det er et oplagt design, er det fordi det giver mulighed for at teste en hypotese (”Er hashmisbrugere mere kriminelle end befolkningen generelt?”). Formålet med RCT er netop at undersøge om der kausalitet. Ved nok lignende studier, kan man sige “ja, det er der”, så lignende studier bør lande altså på samme konklusion, for at vi kan fastslå en årsagssammenhæng. De fleste studier vi præsenteres for i medierne, er ellers observationsstudier der i bedste fald kan vise korrelation: ”A” sker mens ”B” sker, men ikke kausalitet: ”A” får ”B” til at ske. Korrelation beviser ikke kausalitet.

En anden fordel er, at man kan minimere indflydelsen af uvedkommende faktorer og give et billede af hvor sandsynligt det er, at resultatet er tilfældigt. Endelig er det i et RCT-studie tydeligt beskrevet hvordan der er arbejdet forskningsmæssigt, så studiet kan gentages. Men der er også ulemper ved et RCT-studie. RCT-designet ofre ekstern validitet for at opnå intern validitet, dvs. vi er nødt til at få testpersoner til at ligne hinanden, for at kunne fastslå kausalitet. Spørgsmålet bliver derfor, kan resultaterne generaliseres til den virkelige verden. Det er præcis det der får CFR til at slå bremserne i og trække konklusion tilbage til udgangspunktet, det faktisk undersøgte, og kun det.

[1] link