Er du en af dem? 

Hvis du tilhører de 21 % af den danske arbejdsstyrke der er uengageret … der hver dag møder op, stempler ind, men egentlig meget hellere ville være alle andre steder, så håber jeg ikke, at dit arbejde er at motivere andre! 

Hvis ikke du har et drive og et mod på at tackle de udfordringer du møder, så bliver dagen ikke bare lang. Den bliver også til spild af tid for dem du møder. 

Vi kan nu sagtens i udgangspunktet være positivt indstillet overfor det job vi varetager, men hvis vi igen og igen ikke lykkes, så flytter vi langsomt, men sikkert, opmærksomheden over på noget andet. 

Vi bliver med andre ord fraværende, hvor vi skulle have været nærværende. 

Måske bliver vi over tid uengageret, fordi følelsen af at lykkes er fraværende …? 

Uden oplevelse af succes, har meningsfuldheden med det vi gør, trange kår (lidt ligesom hashmisbrugeren!). 

Jeg tror, at det er virkeligheden, for mange behandlere eller andre, der forsøger at hjælpe hashrygere ud af misbruget… 

Den konstante ”løben panden mod muren”. 

Forleden gennemgik jeg samtlige svar (man får nogle spørgsmål inden man lukkes ind) fra de medlemmer der er på den lukkede Facebook gruppe (”Mastermind”) for HAP-uddannede. 

Uden at jeg har lavet en egentlig optælling, stod det ret hurtigt klart, at den alt overskyggende udfordring i arbejdet var… motivation… 

– Hvordan motiverer vi hashmisbrugeren? 

 

De 4 faldgrupper for motivationsskabelse… 

I arbejdet med at motivere hashmisbrugeren er vi særligt udfordret, da vi sidder overfor en person der ikke kan motiveres, per se. 

Det reducerede kognitive niveau betyder tab af refleksionsevne og selvkritisk sans. 

Det er altså ikke tale om manglende vilje, når hashmisbrugeren ikke vil gribe vores gode argumenter. 

Derimod manglende evne. 

Vi taler om motivation som en indsats, der hører indledningen af en samtale eller et samtaleforløb til. Men for dig der arbejder med hashmisbrug, så ved du, at det er et konstant arbejde. I hele samtalen. I hele samtaleforløbet.
 

Faldgruppe: indtil bordet 

Vi vil gerne have hashrygeren ”ind til bordet”, altså indlede en samtale med ham, så vi kan problematisere hashrygningen. Denne proces handler om at skabe tilstrækkelig stor nysgerrighed; er den stor nok, kommer han ind til bordet. 

 

Faldgruppe: i samtalen 

Når han sidder der i samtalen, vil vi gerne skabe erkendelsen, fordi vi ved, at hvis ikke der sker en erkendelse i samtalen, så ser vi ham ikke igen – eller – han stopper ikke/tager tilbagefald. 

 

Faldgruppe: imellem samtalerne 

Hvordan han klare sig imellem samtalerne, er altså en funktion af det (erkendelses-)arbejde vi gør i samtalen. Har vi skabt tilstrækkelig erkendelse, er han motiveret til at starte en forandring eller fastholde den. Han har med andre ord, fået den eller de gode grunde på plads, vi ved, er en forudsætning for at stoppe med hashen. 

 

Faldgruppe: efter samtalerne 

Når samtaleforløbet er ovre, testes vores arbejde for alvor. I hvor høj grad er det lykkes os med hans egne ord at beskrive forskellen på et liv med og uden hash? Tilbagefald er ofte et udtryk for at motivationen er forsvundet. Derfor handler behandling om at skabe motivation hele vejen og få akkumuleret så meget af den, at den ”kan leve videre” uden vores ugentlige ”påfyldning”. 

 

Her er mine bedste tips til at undgå faldgrupperne og dermed lykkes i behandling… 

Indtil bordet… 

Alle hashmisbrugere vil gerne vide hvad konsekvensen af hashrygning er. Hvis du kan beskrive det for ham, helst med hans egne ord, sætter han sig ned ved bordet sammen med dig. Du skal altså måle afstanden op mellem hans nuværende situation og et liv uden hashrygning. Den letteste – og heldigvis mest effektive – måde at gøre det på, er at lave en kognitiv test med et visuelt udtryk, i starten, mens han stadig ryger, og igen efter 6 ugers hashfrihed. 

 

I samtalen… 

De fleste behandlere ”løber i forvejen” og glemmer at udtrykket ”leading one step from behind. De bliver ambitiøse på hashmisbrugerens vegne og bliver på den måde ansvarlig for den motivation der er eller ikke er i samtalen. Derfor er det vigtigt at bruge en valid feedback form, der sikrer, at vi forstår hashmisbrugerens ønske om udbytte af samarbejdet og styrken af alliancen. 

 

Imellem samtalerne… 

De allerbedste behandlere bruger tid udenfor samtalerne  samtalerne. De fordyber sig i såkaldt Deliberate Practice og adskiller sig fra de middelmådige behandlere ved at skaffe sig ”deep domain knowledge”, altså tilbundsgående viden om hvad der virker i samtalerne og hvorfor, herunder udvikler strategier for hvordan ting der ikke er optimale, kan forbedres. 

 

Efter samtalerne… 

Hvordan sender du ham ud ad døren? Kombinationen af en kvantitativ (tests) og kvalitativ (beskrivende, med hans egne ord) ”opmåling” af afstanden mellem hashrygning og et hashfrit liv, bestemmer hvor længe han er ”selvkørende” og holder sig hashfri.
 

HAP-Metoden virker motiverende fra start til slut og i tiden efter, fordi den giver os et sprog, der gør hashmisbrugeren i stand til at forstå hvad vi siger og dermed mulighed for sammen at udforske hashen betydning i livet. Det skaber en ramme for at formulere en god grund til at stoppe og dermed drivmidlet til den nødvendige motor, motivation.