Det der…. der virker!

Jeg sad på mit kontor efter en lang arbejdsdag.

Jeg havde igen haft en dag med mange samtaler med forældre og var egentlig klar til at tage hjem.

I gang med at pakke sammen, gled mit blik over den bog, jeg havde købt dagen forinden.

Det var en ”how to” bog om, hvordan eksperter bliver til eksperter.

Jeg bladrede lidt i bogen og stoppede på en side, hvor der stod:

”Hvis du vil være succesfuld i hvilken som helst del af dit liv, skal du finde nogen, der allerede gør det, du vil, og gøre det samme”.

Jeg lagde bogen fra mig.

Selvfølgelig!

Når jeg kiggede på mine notater fra samtalerne, var der to typer af tilbagemeldinger på de værktøjer, jeg gav forældrene…

Virker.

Virker ikke.

Forældrene havde i samtalerne fortalt mig, hvad der virkede – og dermed også hvilke værktøjer jeg skulle give videre til andre forældre!

Jeg kiggede nærmere efter i mine notater.

I løbet af et par timers arbejde med mine notater havde jeg ikke bare en liste over, hvilke værktøjer, der virkede, men også et overblik over hvad forældre typisk gør, og hvorfor det ikke virker!

Det blev starten på mange timers gennemgang af mine notater for at nå frem til den metode, jeg hjælper forældre som dig efter i dag.

Metoden er beskrevet i detaljer i bogen ”Forælder til hashryger”. Bogen giver altså konkrete værktøjer baseret på praksiserfaringer, der virker.