Er cannabis årsag til depression?

Er der en sammenhæng mellem cannabisbrug og depressive lidelser eller symptomer? Det endocannabinoide system spiller en rolle i humør-regulering, så det er oplagt for forskere at undersøge, om der er en årsagssammenhæng.

Vi hører ofte, at der ikke er nogen kausalitet mellem de to, altså at cannabisbrug ikke forårsager depressive lidelser eller symptomer.

Men hvad siger international forskning om dette?

Hovedkonklusionen i en stor rapport fra National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine (2017)* fortæller, at der er ”moderat bevis for en statistisk sammenhæng mellem cannabisbrug og en lille forøget risiko for udvikling af depressive lidelser eller symptomer”.

Som altid er der forskningsmæssige udfordringer, der skal tages under overvejelse, når konklusioner af studier læses. Forskerne bag denne konklusion, har set nærmere på to såkaldte ”systematic reviews”, der ”systematisk” gennemgår andre studier.

”Reviews” eller det vi kalder ”oversigtsartikler” er generelt nødvendige for at fortolke forskningen, men i fortolkningen af andre studier ligger også en risiko for fejl og bias; kvaliteten af et givet review er kun så god som fortolkningen. Derfor er et krav til systemiske oversigtsartikler, at de udarbejdes af et team på mindst to personer, der har en grundig forståelse af både det kliniske område og indsigt i den nødvendige metodologi til kritisk at vurdere forskningen. Netop for at minimere menneskelige fejl og bias.

I den konklusion vi kigger på her, er der altså tale om systematic reviews eller systematiske oversigtsartikler, der kommer dybere ned i emnet end oversigtsartikler og på den måde giver en specifik viden om det helt præcise fokuserede spørgsmål, der ønskes besvaret.

Studierne, 14 i alt, publiceret mellem 1997 og 2012, viste sig at have meget forskellige ”sample sizes” fra 736 til 45087 deltagere. Aldersgrupperne i de enkelte studier, varierede mellem 12 til 64 år. Vurderingen af cannabisbrug varierede fra ”tidligere cannabisbrug” til ”ugentlige cannabismisbrug”. Gennemgangen af studierne afslørede også stor variation i de grupper, der blev sammenlignet, helt fra ”heavy cannabis use” til ”nogen eller ingen cannabisbrug”.  Tilgangen til ”confounding factors” eller ”forstyrrende faktorer”, dvs. variabler, der kan påvirke konklusionen om årsagen til det fænomen, der undersøges, varierede fra ”ingen justering” til ”justering for mere end 20 variabler”.

Ovenstående illustrerer meget godt, hvor udfordrende det er at finde ”den råde tråd” i flere studier. Når det alligevel er muligt, skyldes det, at de systematiske oversigtsartikler benytter en detaljeret beskrivelse (protokol godkendt af andre eksperter) af metoden til at identificere og evaluere de enkelte studier i oversigten.

Når vi klinisk kan opleve depressionslignende symptomer, kan det skyldes, at cannabismønstret (forringet kvalitet af tankeevne) hænger ved selv efter udskilning af THC. Genoptræningen af den reducerede tankeevne og nedbrydning af cannabismønstret bliver derfor afgørende i behandling.

I den specialiserede behandlingsmetode HAP går behandleren ind og faciliterer ”kognitive knæbøjninger” og en dekonstruktion af cannabismønstret, herunder en synliggørelse af sammenhængen mellem cannabisrygning og funktionsniveauet.

*The Health Effects of Cannabis and Cannabinoids: The Current State of Evidence and Recommendations for Research 2017