Forfatteren Peter Øvig Knudsen havde fredag d. 5. december fået fri leg på Radio IIII til at udbrede sig om cannabissens fortræffeligheder og hans tanker om legalisering.
Konceptet for programmet ”Tager jeg fejl?” er enkelt. Den inviterede har mikrofonen til at ”undersøge” hans eller hendes holdning til et emne. For at nuancere det hele lidt, forstyrres den inviteret af en række gæster, der hver indleder med et spørgsmål, der skal bidrage til undersøgelsen af om den interviewede tager fejl.
Jeg var budt ind som forstyrrende gæst og medbragte et spørgsmål. Spørgsmålet lød: ”Hvordan hjælper dit forsvar for den privilegerede og kreative klasses’ ret til at ryge cannabis, unge der skal træffe et valg om cannabis eller ej?” I hele programmet, måtte Øvig (og på ved en senere lejlighed, hvor jeg stillede et andet spørgsmål) tage sig usædvanlig lang betænkningstid. Måske fordi hans privilegieblindhed og barnlige insisterende på at ryge (han gør det jo alligevel), ikke undlader at sende et signal om at cannabis er omkostningsfrit, og faktisk, må vi forstå, kun har gode ting at byde på.
Hvis ikke du kender Øvig, så er han forfatter og cannabisryger gennem 45 år.
Jeg kender Øvig. Men jeg kender ham ikke. Når jeg føler jeg kender ham, skyldes det, at han gennem alle årene har været med mig i undervisningen på HAP-uddannelsen (Hash Afvænning Program). Han er nemlig det perfekte eksempel på ”myten om den velfungerende cannabisryger” eller det man kunne kalde ”Øvigs (eller cannabisrygerens) blinde punkt”. Han har ved flere lejligheder bedyret cannabissen uovertrufne evne til at hjælpe ham i den kreative proces med at samle alle kapitlerne, når han skal gøre en bog færdig.
Øvig abonnerer på tre myter om cannabis. Det er ikke usædvanligt for en cannabisryger, men siden han nu har fået taletid i radioen, må disse myter afsløres.
Øvig mener, at:
”Dansk hjemmedyrket pot er problemfrit” (Myte 1)
”Du er kun påvirket under rusen” (Myte 2)
”Alle skader af cannabis forsvinder” (Myte 3)
Selv hvis cannabisrygeren slipper ud af ”gælden”, betyder det ikke, at den der ryger er holdt skadefri. Skaderne består i hvert fald så længe der ryges. Det betyder liv levet, der ikke kommer igen, med færre midler til at lykkes i livet.
Myte 1 ”Dansk hjemmedyrket pot er problemfrit”
Ej, ikke helt. Faktisk er det helt misforstået, at problemet med cannabis skulle være det der kommes i når den sælges på gaden. Problemet er ikke det der tilsættes cannabissen – problemet er cannabissen. Folk ryger cannabis af en grund. De vil gerne opnå en påvirkning. Det kræver THC, der er det rusgivende indhold i cannabis. Desværre er det også THC, der tager sig betalt for den påvirkning rygeren opnår, ved at reducerer ”det kognitive budget”. Det vil sige, at cannabissen skærer i hjernens ressourcer til at tænke, huske og løse problemer. Cannabis bliver altså ikke harmløst af at blive dyrket i en vindueskarm (eller solgt fra et apotek for den sags skyld). Øvig mener, at en fordel ved en legalisering af cannabis, er adgang til mildere cannabis. Cannabissens (stærk eller mild) skadevirkninger er dog komplet ligeglad med den juridiske status. Tag ikke fejl. Cannabissen tager sig betalt. Og med renter.
Myte 2 ”Du er kun påvirket under rusen”
Vi må ifølge Øvig forstå, at det farlige ved cannabis, er risikoen for psykoser og afhængighed. Ak ja, hvis det bare var sådan. Farligheden ligger et helt andet sted.
Øvig siger, at man fx ikke skal køre bil når man lige har røget. Det er rigtigt, men en vigtig pointe omkring cannabis er netop hvornår man igen er klar til at køre bil – eller noget som helst andet, der kræver hjernearbejde.
Problemet er, at cannabis ”lægger renter på betalingen” for at blive påvirket. For en gennemsnitsryger, der ryger jævnligt, og i virkeligheden bare så lidt som én gang om måneden, vil rygeren skulle betale renter i form af fortsat reduceret kognitivt budget i 6 uger efter påvirkningen. Derfor taler vi også om den såkaldte ”kroniske rus” eller den ”kroniske tilstand”, hvor evnen til alt hjernearbejde er nedsat længe efter at jointen er slukket. Man går altså rundt længe efter og er træt, sløv, passiv og uengageret, hele tiden. Når man ryger igen, oplever rygeren at der indbetales et midlertidigt tilskud til det kognitive budget, fordi cannabissen udvider blodkarende i det område af hjernen hvor det kognitive system sidder. Øvig tænker derfor, at det er cannabissen der løfter hans kreative evne til at samle bogens kapitler. En væsentlig pointe her, er, at Øvig med andre cannabisrygere, rigtignok får et løft svarende til rusens længde, men desværre aldrig tilbage til det oprindelige niveau; det budget der var før cannabisrygningen begyndte, er uopnåeligt så længe man ryger oftere end hver 6. uge og dermed er THC i kroppen. Faktisk, gør de fortsatte udbetalinger fra budgetkontoen, kun det hele værre og jo mere man er i underskud, desto mere vil man have behov for at ”låne” gennem de midlertidige løft via rygningen.
Øvig fortæller, at hans cananbisrygning ikke har ikke belastet hans familie. ”For jeg har selv spurgt dem”, som han siger. Hvad regner Øvig med at de vil svare. Har de oplevet ham i en udgave uden cannabissens indflydelse på hans hjerne, når han har røget i 45 år.
Når han har røget cannabis, er han blevet mindre anspændt og mildere, beskriver han. Konen bad ham dengang børnene var små, om ”lige at går ind og ryge”, fordi han kom ud mildere og mindre anspændt. Det eneste det beviser, er, man som pårørende bliver træt at det manglende bidrag fra den der ryger, og at cannabisrygeren oplever et løft i rusen, og at selvom ham der kommer ud, måske nok er bedre, er han kun en skygge af sig selv, for lige om lidt så skal han ud og ryge igen.
Myte 3 ”Alle skader af cannabis forsvinder”
At det skulle være en uden risiko for skader at ryge cannabis, er ikke sandt. Heller ikke efter 3 måneders afholdenhed, som Øvig påstår. Det er i hvert fald ikke en garanti vi bare kan udstede.
Om cannabisrygeren ender med et varigt kognitivt underskud, afgøres af en række ting.
For det første, har det betydning i hvilken alder rygningen starter. Yngre hjerner er mere sårbare end ændre hjerner. For det andet, er cannabissens styrke (indholdet af THC) betydningsfuldt. Stærk cannabis har større indflydelse på hjernen end mindre stærk cannabis. For det tredje, har det naturligvis indflydelse på hjernens tilstand, hvor længe og hvor meget cannabis der ryges.
Selv hvis cannabisrygeren slipper ud af ”gælden”, betyder det ikke, at den der ryger er holdt skadefri. Skaderne består i hvert fald så længe der ryges. Det betyder liv levet, der ikke kommer igen, med færre midler til at lykkes i livet. Øvig misser i programmet ikke en chance for at sammenligne med alkohol. Vi hører igen, at alkohol er værre. Muligvis. Det gør bare ikke cannabis, som vi taler om, harmløst.
Hør hele programmet her. Min samtale med Øvig starter ved 38:32 https://radio4.dk/podcasts/tager-jeg-fejl