Kursus

Bliv en bedre far (og mand!)

Dette kursus er et førstehjælpskursus til far-søn-relationen.

Kom med på 2 intense dage med hashmisbrugsekspert (Christopher) og 9 andre fædre, og jeg lover dig at dit forhold til din søn vil blive forbedret.

Vi mødes udenfor byen, omgivet af naturen, tæt på vandet, omkring bålet, og med den bedste mad og drikke (vi har vores egen kok hele weekenden).

Dagene byder på ny og afgørende indsigt, ny viden om dig selv (og dine mønstre) og – tør jeg godt love – gode grin og måske lidt gråd.

Emner er bl.a.:

  • Hvorfor det ikke er for sent at blive en bedre far
  • Hvad vi som fædre usynligt giver videre
  • Hvorfor din søn ryger hash (det er ikke det du tror)
  • De 8 forældreevner (og hvorfor vi misser flere af dem)
  • Hvad din søn mangler fra dig (uanset om han ryger hash eller ej)
  • Hvad enhver sund far-søn relation skal indehold for at I begge trives
  • Hvordan du sikrer, at han kommer til dig, hvis han ikke kan klare de problemer han møder

Begrænset antal pladser. Skriv lidt om dig selv og hvorfor du skal med på kurset.

”I princippet kunne jeg virkelig godt tænke mig at deltage, men der må gerne komme lidt varme først – jeg er trods alt 74 snart og lider af både det ene og det andet, men som sagt kunne jeg godt tænke mig at komme til tale MED min søn, inden jeg skal dø. Vi var engang meget tætte, men der kom noget imellem os”.

Jesper