Cannabis og kognitiv kapacitet

Påvirker cannabis kognitiv kapacitet?

Cannabisbrug giver akut forringelse af indlæringsevne, opmærksomhed og hukommelse. Spørgsmålet er, om disse neuropsykologiske forringelser er varige.

Studier hvor man sammenligner ikke-cannabisrygere med tunge cannabisrygere i neuropsykologisk tests, har ret konsekvent vist, at cannabisrygerne klarer sig dårligere. I hvor stor udstrækning disse forringelser ”sætter sig igennem” og i hvor lang tid efter afholdenhed, har med en række faktorer som: frekvens og varighed af cannabisbrug, afholdenhed (tid) og debut at gøre. Når det netop gælder debut, ser det ud til, at debut i ungdomsårene er mere problematisk i forhold til neuropsykologiske forringelser end for debut i voksenårene.

Effects of Cannabis Use on Human Behavior, Including Cognition, Motivation, and psychosis: A Review. Nora D. Volkow, MD; James M. Swanson, PhD; A. Eden Evins, MD; Lynn E. DeLisi, MD; Madeline H. Meier, PhD; Raul Gonzalez, PhD; Michael A. P. Bloomfield, MRCPsych; H. Valerie Curran, PhD; Ruben Baler, Phd.