Medicinsk cannabis

Et overset naturlægemiddel eller en genvej til legalisering?

Tilhængere af cannabis mener, at det kan øge livskvaliteten og lindre sygdom og smerter, og at medicinsk cannabis derfor bør lovliggøres. Modstandere hævder, at propagandaen for medicinsk cannabis er et effektivt argument for dem, der vil liberalisere lovgivningen på cannabisområdet.

Her får du første del af beretningen. I kommende udgaver af Cananbis Journalen kan du læse mere.

Det hele startede i Californien…

Californien var de første med medicinsk cannabis. Det hele startede med Dennis Peron, der havde set hans gode ven Jonathan West forsøge at lindre symptomerne med marijuana i forbindelse med dennes AIDS-sygdom. Peron fik ideen om at gøre det muligt for andre gennem en lovliggørelse af marijuana til medicinsk brug.

I 1991 fik han staten San Fransisco til at støtte ideen om medicinsk marijuana. Der førte snart til et lovforslag, som skulle godkende marijuana til medicinsk brug. Der blev afholdt afstemninger, dels i delstatskongressen, dels i senatet – men lovforslaget blev stoppet af daværende guvernør, Pete Wilson, der benyttede sin vetoret.

I 1996 lykkedes det Peron at samle 400.000 underskrifter til en folkeafstemning i Californien. 55,6 procent af stemmerne gik til ja-siden. Efter Californien har stat efter stat (i dag 24 af USA´s 50 delstater tilladt medicinsk marihuana i en eller anden form (fuld legal status i 2 stater). Yderligere 7 stater har startet processen med at skabe lovændringer på området. Gennemgående for alle stater, som har legaliseret medicinsk marihuana, er, at man som patient kan få en særlig tilladelse, der giver vedkommende lov til at købe og besidde marihuana. I mange stater er det desuden tilladt at dyrke planten selv.

En tilladelse opnås via en anbefaling fra egen læge. Det foregår dog ikke som med lægemidler, hvor lægen udskriver en recept med beskrivelse af dosis og anvendelsestid – her er mere tale om godkendt eller ikke godkendt. Hvilken tilstand eller sygdom, der ”kvalificerer” for at blive godkendt, varierer fra stat til stat. I Colorado er listen lang og kontrollen ringe. I delstaten New York har man betydelig mere strikse begrænsninger; listen over sygdomme som godkendes er kortere, man har kun få salgssteder, og det er ikke tilladt at anvende marihuana til medicinsk brug i rygeform (hvilket er det mest almindelige i de andre stater).

I Colorado blev medicinsk marihuana godkendt ved en folkeafstemning i år 2000. Det betød dog ikke den store aktivitet. Der var enkelte, der efter at have fået deres tilladelse, dyrkede selv, men der gik flere år, før en butik blev etableret. I 2009 og 2010 ændredes situationen hurtigt. Fra føderalt hold kom nu beskeden om, at man ikke havde tænkt sig at handle på, at delstaterne havde godkendt medicinsk marihuana (og dermed forbrudt sig mod føderal lov). Herefter eksploderede anvendelsen af medicinsk marihuana, særligt efter den kommercielle udvikling af dyrkning og distribution.

I midten af 2008 var det ikke muligt at opdrive en eneste butik, der solgte marihuana. I 2009 var der 900 butikker ifølge delstatens officielle statistik. Konkurrencen blev hurtig meget hård og markedsføring blev synlig på gaderne og i medierne.

Inden kommercialiseringen – mellem 2001 og 2008 – blev der givet 4.819 personlige tilladelser til medicinsk marihuana i Colorado. I slutningen af 2009 var antallet af tilladelser steget til 41.039 og i marts 2015 lå antallet på 114.097.

Fortalere for medicinsk marihuana fremfører ofte eksempler på alvorligt syge patienter, som gennemgår svære lidelser i forbindelse med cancer, AIDS eller Multipel Sklerose (MS), og at det hjælper dem. Diskursen bliver, at man ikke kan nægte lindring til nogen, der lider. Men kigger man på hvem, der anvender medicinsk marihuana, så tegner de alvorligst syge sig for et par procent.

I Colorado er den mest almindelige diagnose ”alvorlige smerte”. Hele 93 procent af patienterne opgiver denne diagnose. Cancerpatienter står 3 procent af tilladelserne, HIV/AIDS for 1 procent.

Kigger man på aldersfordelingen, er den størst repræsenterede aldersgruppe 21-30 årige. Betydelig flere mænd end kvinder.

Det kunne se ud som om, at Colorado på meget kort tid har fået et alvorligt problem med svære kroniske smertetilstande blandt unge mænd.

Der findes en del, der taler for, at der faktisk findes medicinsk anvendelsesmuligheder for cannabis. Noget der ikke burde være særligt kontroversielt, da apotekernes hylder er fyldte af receptbelagte præparater, som er narkotikaklassificerede. Cannabis kan lindre ubehag, smerte og kramper ved MS (Multipel Sclerose) og evt. ved epilepsi, samt øge appetitten. Syntetisk THC findes dog allerede (Marinol Cesamet og Sativex) som lægemiddel, der ikke giver patienten bivirkning i form af rus og negativ indflydelse på de intellektuelle funktioner. Desuden findes der allerede andre lægemidler, der har bedre effekt mod disse lidelser. Generelt set findes der ingen medicin, der skal ryges og som indeholder ukendte substanser, som det er tilfældet med cannabis.

Problemet er, at det der kaldes medicinsk marijuana ikke er et godkendt lægemiddel noget sted i verden. For at være et lægemiddel kræves grundige tests og opfølgning for at blive godkendt. Eventuelle sideeffekter skal kunne dokumenteres. Lægemidlet skal kunne doseres og distribueres på en sikker og forsvarlig måde.

Marijuana i rygeform opfylder ingen af disse krav. Samtlige store lægeorganisationer og den amerikanske pendant til Kræftens Bekæmpelse har valgt at sige nej til medicinsk marijuana. Følgende anbefaler ikke medicinsk marijuana:

  • American Medical Association
  • American Cancer Society
  • American Galucoma Society
  • National Multiple Sclerosis Society
  • American Society Addiction Medicine
  • American Academy of Pedriatrics
  • Canadian Society og Addiction Medicin
  • British Medical Association

Der findes i dag ikke nogen kendt sygdomstilstand, hvor cannabis enten i rygeform eller i syntetisk form er førstevalget; der findes godkendte lægemidler, der dækker de sygdomme, vi kender, og som nævnt virker bedre.

Et lægemiddel tager i snit 10-20 år at udvikle, og langt de fleste falder på svære bivirkninger eller manglende effekt. Vi har en del forskning til gode, før vi kender det lægelige potentiale af cannabis.

Kilder: Ovenstående er frit oversat fra artiklen ”Medicinsk marijuana – hur funkar det?”, offentliggjort på siden www.accentmagasin.se 18.6.2015 og bygger desuden på Pelle Olssons oplysninger i bogen ”Big Marijuana” 2015 (Fri Förlag).