Medicinsk cannabis – del 2

Et overset naturlægemiddel eller en genvej til legalisering?

Del 2.

Cannabis har været anvendt til medicinsk brug, men siden 1950erne forsvandt cannabis fra apotekerne (og er ikke kommet tilbage siden), simpelthen fordi bedre præparater udkonkurrerede det.

Der findes i dag godkendte og bedre lægemidler (der opfylder kravet om vejledning ift. dosisindtag og beskrivelse af indhold og bivirkninger) til de lidelser og sygdomme, der nævnes i forbindelse med cannabis.

Et spørgsmål, der ikke bliver stillet i debatten, men som er relevant – og som bør stilles – er, ”Hvem er det der mener, at cannabis bør legaliseres, fordi det virker som medicin?”

Der er i dag udviklet tabletter og mundspray (Sativex til sklerosepatienter, Marinol og Cesamet til behandling af kvalme og opkastning efter cancerkemoterapi, Marinol desuden til behandling af appetitløshed og vægttab hos patienter med AIDS) ud fra ingredienserne THC og CBD i cannabis, som er blevet godkendt som lægemiddel.

Ingen af disse præparater giver nogen rus. Er det mon derfor, de ikke er så populære? Er fortalerne for ”cannabis som medicin” cannabisrygere, der bare vil være skæve – eller er der tale om egentlige patienter, der ønsker at blive lindret?

I delstaten Colorado kan man gennem et såkaldt ”Red Card” (udstedes af en læge) få medicinsk cannabis. Patienter med cancer og/eller hiv/aids udgør 3 procent. De øvrige 97 procent, har ”svær smerte” som opfyldt kriterium for at kunne få adgang til medicinsk cannabis.

Retorikken er ikke mindst i USA, Canada og Australien effektivt blevet drejet i retning af, at hvis man ikke synes, at cannabis skal lovliggøres for dets medicinske kvaliteter, så er man imod, at smertepatienter lindres. Det betyder, at al debat om cannabis´ medicinske potentiale udøves af, på den ene side the good guys – dem der vil hjælpe smertepatienter – og på den anden side, the bad guys – dem der ikke vil hjælpe smertepatienter. Stiller man derfor spørgsmålstegn ved Cannabis´medicinske potentiale, er man pr. definition one of the bad guys. Denne indbyggede mekanisme i cannabisdebatten, er et kvalificeret bud på, hvorfor 24 amerikanske stater tillader cannabis til medicinsk brug. Dette på trods af at de kliniske indikationer for medicinsk cannabis er små. Studierne er ofte fra 70’erne og 80’erne og for det mest baseret på THC-ekstrakt og ikke på cannabis i rygeform.

Lægemiddelstyrelsen i Danmark mener ikke, at det er en ønskværdig effekt af et lægemiddel, at patienten får en rus. ”Det anser vi normalt for en utilsigtet bivirkning. Hvis en sådan effekt er større end effekten af et lægemiddel med aktive stoffer fra cannabis, så er det ikke sandsynligt, vi ville godkende en sådan medicin, hvis vi fik en ansøgning om markedsføringstilladelse”, skriver Lægemiddelstyrelsen i notatet ”Medicinsk brug af cannabis” (udgivet af Lægemiddelstyrelsen, dec.2015 3. udgave, red). Selv om cannabis har medicinsk værdi (Sativex), gør det altså ikke cannabis, man ryger, til medicin.

Opium har også medicinsk værdi, men det giver vi patienten via morfin – ikke ved at injicere heroin.