Legal frontdoor, illegal backdoor

Holland har et problem.

Cannabis.

I Holland, hvor cannabis ikke er legaliseret, og hvor forbrug og produktion er ulovligt, er cannabis accepteret til eget forbrug indenfor de såkaldte ”coffee-shops”.

Ideen til coffee-shops opstod på baggrund af et ønske om at adskille de ”hårde stoffer” fra ”de bløde”. Man ønskede fra statens side at markere et skel mellem cannabis og de andre rusmidler. Ved at etablere coffee-shops, hvorfra der kun blev solgt cannabis, ville man sikre ”rene produkter”, og at unge mennesker ikke kom i uføre ved at skulle i kontakt med den kriminelle underverden for at få deres cannabis. Hvis disse argumenter lyder bekendte, så skyldes det, at det er præcis de samme argumenter, der fremsættes som gode grunde til at legalisere cannabis i Danmark.

Coffee-shopsene har dog medført en række problemer. Siden 2010 er mange coffee-shops blevet lukket, fordi de lå tæt på skoler eller solgte andre stoffer. Størstedelen af kunderne i coffee-shops er besøgende fra omkringliggende lande og sidst men ikke mindst: Det sorte marked blomstrer. Der var nemlig en mellemregning staten ikke havde gjort.

Cannabis er ulovligt at producere i Holland, og derfor er coffee-shops nødt til at købe cannabis af kriminelle bander. Der har altså været en legal dør ind til cannabis for befolkningen, men illegal bagdør, idet cannabis er kommet ind i coffee-shopsene via de kriminelle bander. Det vil man nu til livs. Den hollandske stat vil dyrke cannabis på statskontrollerede marker. Dermed bliver det også pålagt coffee-shopsene kun at aftage cannabis fra disse stats-kontrollerede cananbis-plantager.

Staten ønsker i den forbindelse at se på, om kriminaliteten falder, og om det vil forbedre folkesundheden, da ulovlig cannabis indeholder ”skadelige stoffer”. Så spørgsmålet er, om de skader, som cannabisrygning påfører rygeren, skyldes ”de skadelige stoffer”? – og om cannabis er ”sundt”, hvis de fjernes? Nej. Det, Wounter van Egmond, der er talsmand for coffeeshops i Holland, taler om, er de pesticider, tungmetaller og skimmel, som cannabis indeholder. Men skader af cannabisrygning skyldes hverken den, der ryger det eller den, der dyrker det. Det skyldes tetrahydrocannabinol – eller THC – det mest psykoaktive stof i cannabisplanten.

Hvorvidt kriminaliteten forsvinder er nok usikkert. De kriminelle producenter vil have en interesse i at udbyde flere varianter med varierende THC-styrke og til konkurrencedygtig pris. Det vil blive en alvorlig konkurrent for en statskontrolleret producent, idet ”kunden” – cannabisrygeren – vil have den ønskede THC-styrke og til den bedste pris. Chancen for at den kriminelle producent vil kunne underbyde ”den offentlige pris”, er stor, da de kriminelle ikke betaler skat og vil derfor kunne reducere prisen og stadigvæk opnå en avance.