Frigivelse er problematisk

”Frigivelsen af medicinsk cannabis er problematisk, idet lægmænd tager kontrol over sundhedsfaglige beslutninger og glemmer det, det egentlig drejer sig om: fakta”.

Sådan starter en ung medicinstuderende sit debatindlæg i Politiken.

Lovforslaget om pr. 1. januar 2018 at starte en fireårig forsøgsordning med medicinsk cannabis, blev førstebehandlet i Folketinget i oktober.

Vi må, inden vi overhovedet kigger på, om denne forsøgsordning er en god idé, se på, hvad formålet er. Hvad ønsker de,  der støtter lovforslaget, at opnå? Der er i hvert fald to formål, der umiddelbart springer i øjnene. Den oplagte er ”smertelindring”. At patienter, der er smertepåvirket, kan lindres. Den måske mindre oplagte, men også sandsynlige, er ”vækst”. Økonomisk vækst.

På den canadiske børs blev det forleden offentliggjort, at selskabet Danish Cannabis går sammen med verdens største producent af medicinsk cannabis, Canopy Growth, og opretter selskabet Spectrum Denmark. Der er planer om at bygge en stor fabrik i Jylland (forventede omkostninger 50-70 mill.) og blive det første land i Europa, der kan levere alle former for medicinsk cannabis. Spectrum Denmark forventer at Tyskland bliver en del af et stort europæisk eksportmarked, idet de starter op med medicinsk cannabis i 2019. Polakkerne har åbnet for import af medicinsk cannabis p. 1. november i år. Der er med andre ord potentiale, som man siger.

Alt er altså klart i kulisserne til at søsætte det nye store væksteventyr i dansk erhvervsliv, men dm. direktør Lars Thomassen, Danish Cannabis, gør regning uden vært. Tilladelsen til at etablere en produktion skal komme fra Sundhedsministeriet og Lægemiddelstyrelsen. Og de er ikke helt enig i at det er en god idé. Lars Thomassen giver i et interview til Politiken selv forklaringen på, hvorfor det kan blive svært at få tilladelserne:

”Hvis vi får vores produktion op at stå, skal vi naturligvis lave forsøg sammen med forskere på Rigshospitalet og andre steder. Det er aftalt. Det vil skabe den evidens, der mangler”.

Præcis. Evidensen for cannabissens medicinske virkning mangler. Det lovforslag, der nu er sendt til behandling, kom på bordet i Folketinget uden om Lægemiddelstyrelsen og Lægeforeningens anbefalinger.

Fortalere for og modstandere af cannabis som medicinsk mirakelkur med en lang række potentielle terapeutiske anvendelsesmuligheder er dog enige om én ting. Nemlig at der er desperat brug for mere forskning på området. På nuværende tidspunkt er der solid evidens for, at den primære psykoaktive ingrediens i cannabis, THC, effektivt kan kontrollere kvalme og booste appetit. Der er indledende evidens for, at THC eller relaterede cannabinoider som cannabidiol (CBD) kan anvendes i behandling af autoimmune sygdomme, inflammation, smerte, epileptiske anfald og psykiatriske lidelser.

På trods af vedholdende påstande om, at cannabis kan anvendes i behandling af PTSD, er data, der støtter denne påstand, minimal, og studier på området har ikke undersøgt, hvorvidt symptomerne bliver værre efter afsluttet behandling.

Selv i den situation hvor THC, CBD eller andre bestanddele af cannabis, skulle vise sig at have medicinske fordele, vil brug af plantens dele eller ekstrakter gennem rygning, “vaporizing” eller spisning usandsynligt være den mest effektive, pålidelige og sikre måde for patienter at opnå disse fordele. Forskningen forsøger netop at forstå, hvordan cannabinioderne påvirker hjernen og kroppen og derigennem forhåbentlig kunne forme en udvikling af sikre og pålidelige terapeutiske bestanddele, der har et minimum af uhensigtsmæssige bivirkninger.

CBD er ikke psykoaktiv og formindsker faktisk den rus, der skabes af THC. Der er foretaget studier på, om det kan virke antipsykotisk, og der er igangværende studier på dets virkning i forhold til at regulere epilepsi-anfald. Nogle forældre til børn med voldsomme epileptiske anfald påstår, at et cannabis-ekstrakt med højt CBD-indhold (og lavt THC-indhold) bedre er i stand til at kontrollere deres børns anfald end eksisterende medicin. Evidensen så langt viser, at CBD kun er effektivt i forhold til at kontrollere anfald hos en lille gruppe af patienter.

Særligt to forhold er bestemmende for at offentligheden og Folketinget – er godt i gang med og uden evidens – at godkende cannabis som medicinsk mirakelkur, der kan alt fra at lindre smerte til at kurere neurologiske- eller stofskiftesygdomme. Det ene forhold er mangler i den eksisterende medicin til at behandle specifikke symptomer eller sygdomme. Det andet forhold er, at vi samtidig hører selvrapporterede fordele ved cannabisbrug gennem historier, fortællinger og overleveringer. For at komme frem til sikkert at kunne bruge cannabis som medicin må de stringente kriterier, der er særlige for et psykoaktivt rusmiddel som cannabis for at blive godkendt som sikkert og effektivt lægemiddel, opfyldes.

Desuden er der brug en omhyggelig cost-benefit-analyse, der afvejer de terapeutiske potentialer med de skadelige effekter på individer og samfund (ikke kun en økonomisk analyse). Det er med andre ord ikke brug for entusiastiske påstande, der ukritisk og villigt spredes i medierne og på internettet. Der er derimod brug for støtte til fortsat forskning og til at sikre, at den lovgivning, der laves på området, er forskningsbaseret og ikke holdnings- og økonomibaseret.

Dansk firma vil være førende i Europa: Klar med medicinsk cannabis fra jyske marker
Medicinstuderende: Vi bør ikke legalisere medicinsk cannabis nu
“Nora Volkows blog”
“Update of cannabis and its medical use”